Velkommen !



Fyns Frimærke Service vil med denne blog give intresserede et indblik i vores hverdag, hvilke aktiviteter som er igang og hvilke planer vi har for fremtiden. Vi vil her løbende fortælle om spændende objekter, som udbydes på vores uge- eller hovedauktionerne.Vi vil også fortælle om vores deltagelse i udstillinger, messer eller byttedage. Husk at tilmelde dig vores nyhedsbrev og at besøge www.stamps.dk.

Velkommen !

lørdag den 18. juli 2015

Frivillig Sommertid 1940



Sommertid vil sige at man i sommerhalvåret stiller uret en time frem i forhold til normaltid og derved bedre kan udnytte døgnets lyse timer.

Sommertid blev første gang indført i Danmark under den 1. verdenskrig i perioden fra 5. maj til 30. september 1916. Dengang som en foranstaltning for at kunne spare på energien, men ordningen blev modtaget meget blandet ude i befolkningen. Håndværk og industri var begejstrede, men hos landets hovederhverv, landbruget, blev det mødt med kraftig modstand. Derfor blev sommertid ikke gentaget i de følgende krigsår.

Da krigen i 1940 atter ramte Danmark, blev spørgsmålet om at indføre sommertid på ny rejst. Utvivlsomt under kraftig påvirkning af, at vores besættelsesmagt Tyskland, havde indført sommertid den 2. april 1940. Statsminister Stauning var i tvivl, han så fordele i en bedre udnyttelse af dagslyset, men var også lydhør overfor bøndernes protester om at en ekstra time om morgenen var helt nyttesløs, når markerne var for våde af dug, til at der kunne arbejdes. Videre blev det argumenteret, at det ville være umuligt at få ungdommen til at gå en time tidligere i seng, så de ville få for deres søvn og være skikkede til dagens arbejde.

Politisk ville man derfor ikke tage initiativ til at indføre sommertid. Imidlertid begyndte virksomheder ude i landet at indføre deres egne sommertids-ordninger og i aviserne kunne man den 21. april læse, at Statsministeriet overvejede at lave en særlig ”By-Sommertid”. Kort efter omtales en kompromisløsning gældende fra den 29. april med sommertid hvor uret kun skulle stilles en halv time frem, noget som hurtigt blev forkastet. Den endelige løsning blev en kort sommertidsperiode indtil høsten, så var bønderne også blevet hørt og der blev officielt indført sommertid i perioden fra 15. maj til 15. august.

Hurtigt blev sommertiden en succes, i krigens og besættelsens skygge forstod danskerne at nyde de lyse sommeraftener og da man nærmede sig august, ville mange ikke af med sommertiden igen. Her stod bøndernes parti Venstre fast i folketinget, en aftale var en aftale og sommertiden skulle afsluttes den 15. august. Igen var det de private kræfter som tog initiativet, skibsreder A. P. Møller udtalte i et interview, at det jo stod folk frit for at stå op en time tidligere og derved fortsætte sin egen sommertid.

Denne ide greb både private og den offentlige sektor. Med Justitsministeriets Propagandakontor og under sloganet ”Dagens Arbejde ved Dagens Lys”, skulle en særlig kontor-sommertid fortsætte, når den officielle sommertid sluttede. Banker, forretninger og offentlige kontorer skulle åbne kl. 8 i stedet for kl. 9.


Postvæsenet indgik også i Justitsministeriets Propagandakontors kampagne, ved fra den 10. August 1940 at benytte tekstmaskinstemplet: ”Dagens Arbejde ved Dagens Lys – begynd Tidligere” ved Københavns Omkarteringspostkontor (København OMK. 7) på københavnske brevforsendelser.

Ifølge nedenstående artikel fra den 11. august 1940, der bl.a. omtaler en særlig mærkat, som kunne benyttes af kontorer eller virksomheder som flyttede deres arbejdstider, fornemmer man en vis usikkerhed om hvornår og i hvilke omfang den frivillige ”Kontor-Sommertid” vil træde i kraft.


Da årets sommertid den 15. august skulle slutte, skete der imidlertid noget helt uventet, den tyske værnemagt forlangte at sommertiden skulle forlænges med først 2 uger – til 1. september, dernæst at den skulle fortsætte til 1. oktober og senere at den skulle være gældende året ud.

Således faldt Justitsministeriets Propagandakontors kampagne og de mange frivillige initiativer til jorden med et brag – det var formålsløst at indføre ”Kontor-Sommertid”, hvis der i forvejen var sommertid og kampagnen måtte stoppe. Denne dramatiske udvikling gjorde også, at postvæsenets tekstmaskinstempel kun blev benyttet nogle ganske få dage og derfor i dag er ret eftertragtet.

Den 7. december tog statsminister Stauning konsekvensen af de tyske krav og fremsatte lovforslag om at sommertid skulle være gældende i hele 1941. I praksis kom Danmark til at have sommertid fra 15. maj 1940 til den 2. november 1942 – ca. 900 dage, herefter hvert år i sommermånederne indtil 1948. Indtil krigens slutning for at følge den tyske sommertid og i de første efterkrigsår som en energi- og ressourcebesparende foranstaltning.

Siden Energikrisen i 1980 og indtil dato har der været sommertidsordning i Danmark. 

mandag den 22. juni 2015

Liste eller Galleri visning


I den nye www.stamps.dk er det muligt at indstille visning af vores varer helt efter eget ønske.
 
Alle søgninger kan vises i den traditionelle "Liste"-visning, med de udsøgte lots på en liste med billede, beskrivelse og pris i vandrette rækker under hinanden. Der vises 21 rækker pr. side. Hvis søgningen giver mere end 21 emner, er det muligt at bladre til næste side.



En ny mulighed er at se de udbudte varer i en ”Galleri”-visning, hvor siden består af et antal bokse med billede, kort beskrivelse og pris. Disse bokse vises i vandrette rækker (op til 7) med 3 bokse i hver – dvs. max. 21 bokse pr. side. Hvis søgningen giver mere end 21 emner, er det muligt at bladre til næste side.
 

Man skifter mellem de 2 visningsformer ved hjælp af de to symboler i øverste højre hjørne af siden. Ved at klikke på et af symbolerne ændres visningen automatisk.
 

 
 
Prøv de forskellige visninger og undersøg hvilke der passer dig bedst. Den Liste- eller Gallerivisning man har benyttet, før man forlader www.stamps.dk, vil også være den visning man ser, når man vender tilbage.


mandag den 25. maj 2015

Posthusfrankering af lokale forsendelser


Vejle / *HS.* d. 25-9-1941 anvendt i Horsens (Ohlhues) 

Posthusfranko eller som det mere korrekt hedder Postkontorfrankostempling blev indført ved de københavnske postkontorer i 1923. Siden blev der indkøbt yderligere frankeringsmaskiner, således at der i 1947 fandtes i alt 10 Frankostemplingskontorer rundt i landet:
Købmagergades Postkontor (Kbh. K.), Omkarteringspostkontoret (Kbh. OMK.), Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Horsens, Nykøbing Fl., Odense, Randers og Vejle.  Til frankostempling modtog Postvæsnet forsendelser i et antal på mindst 100 stk. af samme vægt, takst og emballering. Indlevering kunne ske ved de københavnske postkontorer, samt ved Frankostemplingskontorerne og deres postekspeditioner beliggende i byerne.
12 øre tryksag fra Svendborg med posthusfranko SVENDBORG / OD d. 8.10.1959 til Landet pr. Svendborg
Befandt man udenfor Frankostemplingskontorerne og deres postdistrikter, var reglerne lidt mere besværlige. Ohlhues beskriver dem således i bogen ”DAFRANKO” fra 1947:

Ved Forsendelser paa mindst 500 Stk. kan Indlevering ligeledes finde Sted ved andre end de ovennævnte Posthuse, dersom vedkommende Postmester skønner, at Forholdene taler derfor. Saadanne Forsendelser videresendes til nærmeste eller for det foreliggende Tilfælde mest hensigtsmæssigt beliggende Frankostemplingskontor. Taksten er – ogsaa for de til Indleveringsposthusets og Frankostemplingskontorets Lokalportoomraader bestemte Forsendelser – Landsporto. Forsendelser paa mindst 1000 Stk. til Indleveringsposthusets Lokalportoomraade, kan dog frankostemples og postbesørges til Lokalportotakst. Ved disse to nævnte Forsendelser ser man et særligt Stempel benyttet. Datostemplet viser foroven Navnet på Indleveringskontoret og forneden Navnet paa Frankostemplingskontoret i Forkortelse. Ved Indlevering af de 1000 Stk. til Lokalporto skal Indleveringskontoret ved Postbesørgelsen forsyne Forsendelserne med et alm. Dagstempel (sort Farve). Undtagelse fra Kravet om Minimumsantal findes kun ved Tryksags-Indbetalingskort for Amtsstueskatter. Disse skal paa Forlangende frankostemples uden Hensyn til Antal.”


6 øre landsporto tryksag fra Svendborg med posthusfranko SVENDBORG / OD. d. 14.6.1947 til Juelsberg Hovedgaard pr. Nyborg. Eksempel på undtagelsen. Tryksags-Indbetalingskort for Amtsstueskat som kunne posthusfranko stemples uanset om antal forsendelser overholder minimumantal forsendelser.

De nævnte regler er meget indviklede og besværlige. Det er således kun muligt at udnytte den lavere lokalporto, hvis der indleveres 1000 Stk. ens forsendelser til lokalområdet og hver forsendelse skal tillige forsynes med et stempel fra Indleveringspostkontoret. Derfor er det overraskende at Postvæsnet fandt det nødvendigt at fremstille og benytte særlige stempelkranse i frankomaskinerne, da hovedparten af de ”fremmede” forsendelser alligevel vil være frankeret til landsporto (ved forsendelse under 1000 stk) og de som er lokale forsendelser tillige er forsynet med et dagstempel fra Indleveringspostkontoret. Ikke desto mindre blev der fremstillet stempel kranse, så Frankostemplingskontorerne kunne håndtere post fra andre posthuse. Nedenfor oplistes de stempelkranse som kendes, hvoraf de fleste er registreringer fra Ohlhues’ katalog og senere tillæg (1947- ca. 1950). Efter 1950 er der kommet nye stempler til, ligesom flere postkontorer er blevet Frankostemplingskontorer – fx Rønne på Bornholm, som jf. ”Bornholms Stempler” af Jan Bendix, fik en frankeringsmaskine i 1959 og yderligere stempler til forsendelser fra hhv. Allinge og Neksø.
25 øre tryksag med posthusfranko SVENDBORG / OD 1 d. 8.7.1965 til Landet på Tåsinge.

København OMK.
HOLBÆK / (OMK.)                      4 typer                                            (Ohlhues 1947)

ROSKILDE / (OMK.)                    2 typer                                            (Ohlhues 1947)
SLAGELSE / (OMK.)                                                                             (Ohlhues 1947)



Odense
KOLDING / (Od.)                                                                                  (Ohlhues 1947)

KOLDING / Od.                                                                                     (Ohlhues 1947)                          
SVENDBORG / Od.                                                                               (Ohlhues 1947)
SVENDBORG / OD                      2 typer                                             (Ohlhues 1947 + 1959)
SVENDBORG / OD.                                                                               1947
60 øre tryksag med posthusfranko SVENDBORG / OD 1 d. 25.11.1976 til Svendborg.
Odense 1
SVENDBORG OD 1                      2 typer                                            (1965-1976)
Horsens
FREDERICIA / HS.                        2 typer                                            (Ohlhues 1947)

VEJLE / *HS.*                                                                                       (Ohlhues 1947)
BRANDE / (HS)                                                                                     (Ohlhues tillæg 2)
Randers
VIBORG / Rd.                                                                                        (Ohlhues 1947)
Nykøbing Falster
NAKSKOV / (Nf)                                                                                   (Ohlhues 1947)
Ålborg
HJØRRING / (Ab.)                                                                                (1970’erne)
Illustrationer fra "Bornholms Poststempler" (1997)
12 øre tryksags-brevkort fra Tejn med posthusfranko ALLINGE / RØN d. 22.10.1962 til Korinth - eftersendt til Landet Tåsinge og Vindeby pr. Svendborg.
Rønne
ALLINGE / RØN                                                                                    (1959 jf. Skilling)-(1962)

NEKSØ / RØN                                                                                       (1966 jf. Skilling)

I takt med at lokalportoen bortfaldt: Tryksager (1.7.1946), Brevkort (1.5.1955), samt Breve og Forretningspapirer (1.4.1957), forsvandt de portomæssige begrundelser for at benytte særlige stempler på Frankostemplingskontorerne på forsendelser indleveret ved fremmede posthuse. Det skulle dog ikke afholde Postvæsnet fra at oprette nye Frankostemplingskontorer – fx Rønne i 1959, samt at benytte og løbende udskifte de særlige stempler helt frem til omkring 1980.


Kan der her være tale om en slags postal forfængelighed? Hvor Postvæsnet har fundet det vigtigt, at det korrekte afsendelsessted også fremgik af poststemplet på de enkelte forsendelser? Selve arbejdsgangen har været besværlig og måske også unødvendig - efter afskaffelsen af lokalportobegrebet – hvilke måske kan være medvirkende årsag, til at der i dag træffes så forholdsvis få forsendelser med denne type stempler. Ohlhues skrev i 1947: ”Postfrankostemplerne er ret almindelige, selv de ældste, er ikke særlig vanskelig at faa fat paa, det er derfor ikke uoverkommeligt indenfor en rimelig Tid at faa samlet sig en komplet Samling”.  Anderledes lød det i 1997, hvor Jan Bendix skrev: ”… materialet er sparsomt, da samlerne ikke har fundet det samleværdigt”.



Håndskrevne bynavne på lokalpost

2 Pfg. Germania frankeret lokalt brevkort annulleret med bureaustempel SOMMERSTEDT - SCHOTTBURG ZUG 55 d. 3.3.1906 med håndskrevet afsendelsessted "Aus Oerstedt" til Sommerstedt.

Et lille og nærmest overset eksempel på håndskrevne bynavne på forsendelser fra det sønderjyske område, ses på lokalforsendelser annulleret med tyske bureaustempler før Genforeningen. For at markere det rette afsendelsessted og dermed angive at forsendelsen var afsendt i postkasse eller i postlade indenfor et lokalpostområde, var det nødvendigt at personalet i jernbanebureauerne håndskrev bynavne på hver enkel lokalforsendelse. En besværlig arbejdsgang som må have fortsat helt frem til Genforeningen og måske også i tiden efter. Denne særlige problemstilling fandt først sin løsning i midten af 1920'erne, med indførelsen af særlige kassetømningsstempler – de såkaldte Posthornstempler.
Oerstedt (Ørsted) station ca. 1910

De viste eksempler er begge 2 pfg. Germania frankerede lokalforsendelser afsendt fra Oerstedt station i 1906 til Sommerstedt. Oerstedt (Sønder Ørsted) var en station på den tyske Kleinbahn Sommerstedt – Schottburg som åbnede i 1905.
2 Pfg. Germania frankeret lokalt brevkort annulleret med bureaustempel SOMMERSTEDT - SCHOTTBURG ZUG 59 d. 15.3.1906 med håndskrevet afsendelsessted "Oerstedt" til Sommerstedt.



 

Sommerstedt amtsbanegård                                Postamt III. klasse
Sommerstedt West station                                   
Mölby station (Mølby/Tovskov)                           Posthilfstelle fra 1905 uden stempel
Leerdt station (Lerte/Neder Lerte)                      Posthilfstelle fra 1905 uden stempel
Oerstedt station (Ørsted/Sønder Ørsted)       
Jels station                                                               Postagentur med stempel
Haraldsholm station                                                 
Mecklenburg Krug station (Mikkelborg Kro)     Posthilfstelle fra 1905 uden stempel
Schottburgholz station                                             
Schottburg amtsbanegård                                    Postamt III. Klasse



Efter Genforeningen blev jernbanebureauet videreført i knap et halvt år som dansk bureau Sommersted – Skodborg, indtil det blev nedlagt pr. 1.12.1920. Den nye grænsedragning havde vist, at Skodborg langt nemmere kunne betjenes fra Vejen. Jernbanen fortsatte og befolkningen ved de mellemliggende stationer kunne stadig sende deres post via postkasser på stationerne eller i postlader på togene. Således fortsatte problemstillingen med at genkende lokalpostforsendelser fra kassetømninger på jernbanen. Det løstes imidlertid i 1927 hvor der blev indført Posthornstempler til brug ved stationerne i Mølby, Lerte, Ørsted og Mikkelborg Kro, som alle blev benyttet frem til jernbanens nedlæggelse i 1933.  
Oerstedt (Ørsted) Station 1907.
























Lignende håndskrevet bynavn på lokalforsendelse kendes på 2 pfg. Germania frankeret lokalt brevkort fra ”Hagenburg” på Sonderburg-Norburg banen d. 23.11.1901 til Broballe pr. Norburg. (Posthistorie Auktion Nr. 32/2013 lot: 685).

mandag den 4. november 2013

Prøvetur - Odense Sporveje 1911


Odense var den sidste danske by som fik etableret et sporvogns rute net. Officielt åbnede den første linje – Hovedlinjen – den 5. oktober 1911. Ruten gik fra Fruens Bøge – Sdr. Boulevard – Vestergade – Kongensgade – Østre Stationsvej – Nørregade – Vestergade – Flakhaven – Sct. Knuds Kirkestræde – Klaregade – Hunderupvej – Bülowsvej – Læsøgade. Linjen blev i 1923 forlænget til Hunderup Skov.

Imidlertid blev der kørt på dele af ruten inden den officielle åbningsdags. Ovenstående postkort viser sporvognen OS 2 på Sdr. Boulevard under prøvekørsel i september 1911.
Kortet er stemplet Odense JB.P.E. d. 16.9.1911 og sendt til Randers. Uddrag af  teksten:Odense 16. Sept. 1911. Kære Børn. Her ser I en af Odense Byes første Sporvogne kørende ud af Sdr. Boulevard, det var alligevel morsomt for første Gang at køre i Sporvogn i ens egen By……..”
Det enestående Sporvogns-kort er til salg på Salg 33 - Postkort d. 19.11.2013 - lot nr. 868.

mandag den 12. august 2013

Hvilke udstillingsbygning ?


Hvem kan fortælle hvor denne bygning ligger ?


Besøgende foran en ny opført ukendt udstillingsbygning ca. 1924. Bygningen antages at ligge i Danmark, da der i gavlens udsmykningen ses et dansk rigsvåben med 3 løver, samt foran bygningen 2 unge piger i nationaldragter.


Kortet dateret i Bro ved Bogense og annulleret med brotype IIa Brænderup d. 3.9.1924.

lørdag den 10. november 2012

Flaskepost 1907


Den Dansk-Svenske Kapsvømning på Øresund.


Den 8. september 1907 arrangerede dagbladet Politiken en ”åben vand” kapsvømning mellem Danmark og Sverige på den 4½ km lange strækning over Øresund mellem Helsingør og Helsingborg. Konkurrencen havde kun 2 deltagere; danskeren Einar Sørensen fra svømmeklubben ”Go On” i København og den svenske svømmer Karl-Erik Hallberg fra Stockholm.
Konkurrencen og dermed også det uofficielle mesterskab startede med at begge svømmere hoppede i Helsingør havn og blev vundet af Sverige efter 1 timer 49 minutter og 30 sekunder, da Karl-Erik Hallberg som den første svømmer nåede til havnen i Helsingborg. Det blev en meget spændende dyst, som blev overværet af mere end 10.000 tilskuere på begge sider af Øresund, samt i flere følgefartøjer. Einar Sørensen var klart hurtigst på første halvdel af svømningen, men efterhånden som bølgerne blev højere i midten af Øresund, mistede han orienteringen og blev indhentet af sin svenske modstander.
Svenskeren benyttede, den på daværende tidspunkt mest udbredte svømmestil, brystsvømning. Einar Sørensen derimod svømmede efter den såkaldte ”Trudgen”-stil, en forholdsvis ny svømmestil introduceret af den engelske svømmer John Arthur Trudgen i 1873. Det var en crawl-lignende svømmestil set blandt indianerne i Sydamerika - derfor også kaldet: ”Indian crawl”. Stilen, som bestod af crawl armtag og benspark fra brystsvømning, viste sig væsentlig hurtigere end brystsvømning, men meget vanskelig at udføre på åbent vand. ”Trudgen”-stilen blev sidst i 1800-tallet hurtig populær i konkurrencer, selvom mange mente at svømningen ikke var særlig ”gentleman”-agtig, på grund af det kraftige vandplaskeri. Stilen er siden blevet forbedret af australske Cavill, som havde observeret et anderledes benspark blandt de indfødte på Solomon-øerne, og derfor introducerede ”Front Crawl”, der i vore dage kendes som crawl.
Med svømmerne fulgte blandt andet Dampskibsselskabet Øresunds lille færge S/S ”Saltholm”, som var blevet hyret af ”Politiken” til en lysttur for tilskuere og honoratiores, som således kunne følge kapsvømningen på nærmeste hold. Ombord har der sikkert også været rig lejlighed til at få en god middag og ellers nyde en hyggelig søndag på Øresund. Til minde om udflugten og kapsvømningen kunne ombord købes et særligt ”Flaskepost”-brevkort, fremstillet af Bertelsens Boghandels Forlag, med billede af de to svømmere og på forhånd frankeret med både et dansk 5 øre Frederik VIII og et svensk 5 öre Oscar II frimærke. Kortet ville blive ”søsat” i en flaske i Øresund under S/S ”Saltholm”s hjemsejlads fra Helsingborg om eftermiddagen d. 8. september 1907 og forhåbentlig blive fundet skyllet op på enten den danske eller svenske Øresundskyst. Ifølge en fortrykt 2-sproget vejledning bedes finderen af kortet notere findestedet og overbringe det til besørgelse ved nærmeste postkontor.

Det viste Flaskepost-brevkort har fra midten af Øresund bevæget sig mod nordvest og blev fire dage senere fundet af en 12-årig pige Ada Bering Carlsen på Julebæk Strand mellem Helsingør og Hellebæk på nordkysten af Sjælland. Pigen har bragt brevkortet til postkontoret i Helsingør hvor det danske Fr. VIII frimærke er stemplet Helsingør d. 13.9.1907 og kortet sendt til modtageren i København.

Det vides ikke hvor mange flaskepost-brevkort der er blevet fremstillet, søsat i Øresund eller siden blevet fundet.
På 100-året for ”Politiken”s kapsvømning over Øresund, blev konkurrencen genoptaget i 2007 og har siden været en gentagende landskamp mellem Danmark og Sverige.

mandag den 5. december 2011

Danske Neopost stempler


 I 1938 udgav E. Ohlhues og C.V. Schledermann Larsen et lille skrift, med støtte fra Danmarks Filatelist Union og Københavns Philatelist Klub, under navnet: "Fortegnelse over Stempelaftryk fra danske Hjemmefrankomaskiner". En ca. 100 siders fortegnelse over de  forskellige brugere af hjemme-frankomaskiner og deres typer. Hæftet er sikkert glemt af mange og derfor gengives fortegnelsen af de registrerede brugere af hjemmefrankomaskiner af fabrikatet: NEOPOST - hvor der i 1938 kun var registreret 18 maskiner med aftale-nr. (som ses i cirkel i værdistemplet), brugt af 19 forskellige brugere. Maskine nr. 12 skiftede i 1929 ejer og findes derfor med 2 forskellige brugere.








1: GRØN & WITZKE A/S., København  
   a. uden Tekst
   b. I Ramme: Assurerer i Tide
   c. I Ramme: Monogram samt: Assurance skaber Tryghed


2: FORSIKRINGS-AKTIESELSKABET SKANDINAVIA, København
   a. uden Tekst
   b. Assurance skaber Tryghed


3: HEINRICH ROEPSTORFF, København
   a. uden Tekst

4: TH. HOLM, København
   a. uden Tekst

5: A/S JERNKONTORET, København
   a. uden Tekst


6: KAMPMANN & HERSKIND, København
   a. uden Tekst

7: A/S DE DANSKE SPRITFABRIKKER, København
   a. uden Tekst


8: A/S C.J. AGGERBECH, Horsens
   a. uden Tekst
 


9: SÆKKELEJE KOMPAGNIET A/S., København
   a. uden Tekst

10: MEJERIERNES OG LANDBRUGETS ULYKKESFORSIKRING, København
   a. uden Tekst


11: A.C. ILLUM A/S., København
   a. uden Tekst

12A: CHR. OLSEN & SØN, København (indtil 15/9-1929)
   a. uden Tekst



12B: LOUIS HANSEN & SØN, København
   a. uden Tekst

13: ODENSE VIN KOMPAGNI, Odense
   a. uden Tekst

14: VEJLE DAMPMØLLE A/S., Vejle
   a. uden Tekst

15: VEJLE OG OMEGNS ANDELS-SVINESLAGTERI, Vejle
   a. uden Tekst

16: KORSØR MARGARINEFABRIK A/S., Korsør
   a. uden Tekst

17: DANSK CEMENT CENTRAL, København
   a. uden Tekst

18: SYGE- & BEGRAVELSESKASSEN FREMTIDEN, København
   a. Bomærke: Nørrevold 15.

Stemplerne er antagelig løbende blevet taget i anvendelse fra ca. 1926 og de følgende år.
I 1938 hvor listen blev udformet, var kun maskine nr. 3 (HEINRICH ROEPSTORFF) og nr. 8 (A/S C.J. AGGERBECH) i anvendelse. NEOPOST maskinen med sine faste værdi-stempler var blevet forældet og kunderne foretrak det nye produkt FRANCOTYP, hvor man kunne indstille værdistemplet i de ønskede værdier, uden at skulle skifte værdistempler.




lørdag den 12. november 2011

Nyopdaget færøsk perfin "FSH".

 
Nedenstående artikel er venligst udlånt af Thomas Sørensen fra Dansk Perfin Samlerklub. Artiklen blev oprindeligt bragt i Perfin Posten no. 81 og omhandler det nyopdagede perfin brev fra P/f Føroya Handilsvirki a/s sendt fra Thorshavn til Kvivik på Færøerne. (27. salg - Posthistorie, lot 759 - startpris 12.000 kr.)


I Perfin Posten nummer 56 og på side 13 viste Gustav Hansen, at han var kommet i besiddelse af perforeringen F50 som sad på afa nummer 349 og som helt tydeligt var blevet afstemplet i Thorshavn. Ud fra det viste objekt kunne man med rette stille spørgsmålet om der var tale om en ny perforering fra Færøerne eller var der et helt andet svar på spørgsmålet? Der kunne måske være tale om et brev eller et brevkort som havde været forsynet med svarporto.

Der skulle gå hele 8 år inden der kom et svar på spørgsmålet. Det viser sig, at der er tale om en perforering som har tilknytning til både Danmark og Færøerne.  



Som det ses af dokumentationen så er der tale om et færøsk firma med adresse i København. Poststempel og firmahistorie skal helt sikkert studeres nærmere, da det ikke kan udelukkes, at der er tale om et brev som er gået på Færøerne og intet har med postgangen at gøre i Danmark. Der er da også den mulighed, at der har været en del forsendelser som er blevet sendt samlet til kontoret på Færøerne, hvorfra det så er blevet postet på normal vis. 

Som det ses så er brevet blevet afstemplet i Thorshavn den 10. november 1953 og altså inden for den allerede kendte brugsperiode.

Tilbage står så spørgsmålet – hvorfor er brevet tilsyneladende blevet afsendt fra en firmaadresse i København, men poststemplet på Færøerne? Der fremkommer forhåbentlig flere oplysninger omkring firmaet på et senere tidspunkt. Jan Kristiansen har flere gode forbindelser til Færøerne og kan forhåbentlig hjælpe med firmahistorien.

Meget kort kan jeg oplyse, at der er tale om et import/eksport firma med adresse i Malmøgade 9 i København. Af Krak fremgår det, at der er tale om Københavns kontoret. Ved videre søgning fremkommer P/f Føroya Handilsvirki a/s, Sørvagur og tilsyneladende er indehaveren identisk med Hugo Fjordoy.  Mon ikke hovedkontoret så har ligget på Sørvagur?

Glemte jeg at fortælle, hvor denne smukke dokumentation stammer fra? Brevet er dukket op hos Fyns Frimærke Service og vil helt sikkert blive solgt på en senere auktion. Mon ikke der vil blive stor rift om brevet, som er en ”guldklump” for både perfinsamlere og Færø samlere?

torsdag den 10. november 2011

Postrøveri i Svaneke 1921

Røveriet imod Postbilen fra Svaneke til Østermarie.

Beskadiget adressekort med affaldede mærker. Påskrevet: Indg. beskadiget her hidrørt fra plyndret Post af 20 ds. og ovalstempel Svaneke Postkontor d. 24.12.1921 til Rønne. Ankomst stemplet i Rønne d. 28.12.1921. Fra postrøveri imod postbilen mellem Svaneke og Østermarie. Unik. (27. Salg -Posthistorie, lot 508 - startpris: 5000 kr)
Et postrøveri fra Svaneke-bilen den 20. december 1921 blev datidens store samtaleemne på Bornholm, da det blev opdaget, at 30.000 kr. i værdiforsendelser, var blevet stjålet på turen fra Svaneke til Østermarie. I de lokale aviser beskrives forløbet således:
Stik lige ud og hente Posten”, sagde Stationsmester Kjeldsen i Østermarie til Stationskarlen, efter at Postbilen fra Svaneke var kommet. ”Her har du Nøglen”. Faa Øjeblikke efter kommer Karlen forpustet tilbage. ”Der er sket noget! Posten er væk - Boksen er i stykker - der er slået hul i den!
Den røvede Postbilen mellem Svaneke og Østermarie.
Boksen, der var anbragt uden på bilen, var skrællet i stykker og indholdet var forsvundet. Chauffør Svendsen blev tilkaldt, men han kunne kun forklare at postboksen var i orden, da han låste den i Svaneke, og at der var flere breve med. En telefon opringning til Svaneke oplyste, at der blandt brevene var flere værdiforsendelser, deriblandt et på 30.000 kr.
Der var ingen tvivl. Der var sket et røveri, og politiet blev tilkaldt. Politiet undersøgte vognen og fandt en mængde afskrabninger under postboksen.
Da der ikke blev gjort ophold på turen, måtte røveren have ligget på lur og sprunget på vognen. Han må have klamret sig til vognen med den ene hånd og brudt boksen op med den anden, og derefter stjålet indholdet.
Politiet forhørte sig på stationskontoret og fik at vide, at der var en person, som ved flere lejligheder havde forhørt sig om bilens afgangstider, og om den medbragte værdiforsendelse.
Politiet sendte en mand ud for at hente personen til afhøring, men det blev først hen ad midnat, før de fik fat i ham. Avisen skriver videre:
Han nægter alt. Spiritusaande slaar Betjentene i Næsen, mens han med grødet Stemme bedyrer sin Uskyld. Men der er ingen Pardon. Det viser sig hurtigt, at han har mere end fire hundrede Kroner paa sig, og en hastig Husundersøgelse giver til Resultat, at der bag Sengestoplen findes andre 29.500 Kr. Ved denne Opdagelse bryder Røveren sammen og tilstaar Røveriet”.

Berget post fra D/S “Håkon VII”


S/S ”Haakon VII” (1907-1929)


Da dampskibet S/S "Haakon VII" blev leveret, var hun et af ​​Norges største og fineste skibe. Efter  sin jomfrurejse fra Trondheim til Oslo d. 7 maj 1907, blev skibet d. 23 maj indsat på Englandsruten sammen med S/S "Vega", S/S "Irma" og S/S "Venus" fra Det Bergenske Dampskibsselskab (BDS). I 1912, udvidelse promenadedækket på Ørerne Mekaniske Værksted i Trondheim. Efter udbruddet af 1. verdenskrig d. 28 Juli 1914 var Englandsruten er en tid indstillet, men blev hurtigt sat i gang igen. 10. april 1916 blev S/S "Haakon VII" beskudt af en tysk ubåd, men kom uskadt fra hændelsen. I 1917 og det meste af 1918 var skibet lagde op. Efter den tyske kapitulation i november 1918, var hun igen tilbage på Englandsruten. I 1920 opstod der recession efter 1. verdenskrig, dampskibsselskabet fik økonomiske vanskeligheder og måtte lukke urentable ruter. I oktober 1921 trak Det Bergenske Dampskibsselskab sig ud af Englandsruten og S/S "Haakon VII" blev lagt op i Trondheim.


Hurtigruten
I maj 1922 og i 1923 blev skibet indsat på Hurtigruten i sommerhalvåret. Indtil S/S "Dronning Maud" blev leveret i 1925, var S/S "Haakon VII" det største dampskib på Hurtigruten. I 1923 blev der planlagt 6 ugentlige afgange til Kirkenes, 1 fra Stavanger, 1 fra Trondheim, og 4 fra Bergen. Efter S/S "Haakon Jarl" s tragiske tab d. 17 juni 1924, blev S/S "Haakon VII" sat i permanent fart hele året. I November 1924 assisterede hun S/S "Rana", som var løbet på grund ved Vallersund i Sør-Tøndelag og slæbte hende til Trondheim. I marts 1925 kolliderede S/S ”Haakon VII”med en anden damper, der som lå ved kaj i Molde.

15 øre Løve enkeltbrevkort fra Skogns Stasjon d. 5.10. 1929 til Stavanger. Beskadiget ved skibsforlis ved Florø d. 6.10.1929 og bjerget ca. 6 mdr. senere. Violet stempel: Berget post fra D/S “Håkon VII” og sidestemplet Stavanger d. 11.4.1930. Flot objekt efter ½ år i vand. (27. Salg - Posthistorie, Lot no. 995 - startpris: 2500 kr.)

Forliset
Den 6. Oktober 1929 var S/S "Haakon VII" på sydgående fart mellem Florø og Bergen med 74 mennesker ombord. Det var nat, kraftig regn og sydøst vind. På broen stod kaptajn, lods og en lodsassistent. I stormen kom skibet ud af kurs, og omkring 22:30 gik hun fuld kraft på Melsholmen ved Stavenes i Sogn og Fjordene. Stævnen var på tørt land og skibet begyndte at krænge voldsomt til styrbord. Agterskibet var under vand, og skibet stod tilbage med en slagside på næsten 90 ° og kunne når som helst glide af skæret og forsvinde i dybet. Det lykkedes bådsmand Anders Andersen fra Brønnøysund at bringe 55 mennesker i sikkerhed fra forskibet og over på øen. De overlevende var nødt til at søge ly på den nøgne ø natten over, før de næste morgen blev fundet og bragt til Florø. Bådsmand Anders Andersen blev senere tildelt medalje for Ædel Dåd i guld. 18 personer omkom den nat, heraf ni besætningsmedlemmer og ni passagerer.

S/S "Haakon VII" lå på revet hele vinteren. Først i april 1930 var vejrforholdene gode nok til et bjergningsforsøg. Skibet blev først rettet op og derefter bragt flot. Hun blev slæbt til Bergen og kom i dok d.  16. april 1930 ved Bergen Mekaniske Værksted på Laksevåg. Efter en grundig inspektion, blev skibet kondemneret. I august 1930 blev vraget solgt til Stavanger Skibs-Ophugnings Co. A/S som senere samme år huggede skibet op.

Avis-notits fra "Adreseavisen" d. 8.4.1930:

VERDIPOSTEN REDDET UT SØNDAG
Representanter for postkontoret i Trondhjem er kommet til Bergen for å ta vare på posten. Hittil er bragt iland verdipost og brevpost, som er videresendt til tørring og videre ekspedering. "Haakon VII" haddde 25 pengebrev på kr. 7.435,52, bestemt for Bergen, og 7 pengebrev i transitt over Bergen på tilsammen 4.517,60, ialt kr. 11.953,12. Hertil kommer 21 rekommanderte brev til Bergen, samt adskillige brevpost og pakkepost.
Det viser seg vanskelig å finne alt av posten, da denne var anbragt på forkjellige steder på skibet, og nu delvis er kommet sammen med godset. Som alltid ved sådanne anledninger, må den største del av posten antas å være opløst av vannet og ødelagt, særlig den post som lå løs i reolene ved forliset. For brevenes vedkommende har man erfaring for at de brev som som ligger bundet sammen i pakker, kan holde sig bra i måneder under vann, så skriften ennu er leselig når brevene er tørret. Posten vil etter anmodning av Postmesteren i Trondhjem, bli anbragt til Trondhjems postkontor  og tatt under behandling. Efter hvert som brevene blir tørret, vil de bli tilstillet adressatene. For den ombordværende pakkepost er der allerede ydet erstatning til eierne. Verdiposten blev reddet søndag og sendt til Trondhjem til videre behandling. Også for den var det i det vesentlige ydet erstatning av postvesenet.

Kilde: 
Wikipedia - D/S "Haakon VII" 
Arkivverket.no vedr. D/S "Haakon VII" forlis

onsdag den 25. maj 2011

Brotype I stempler

 
Brotype Ib, Ic, Id stempler & Brotype I stempler på stålstik udg.

I januar 1891 indledte Postvæsnet forsøg med en ny stempeltype, den såkaldte ”Schweizertype”, ved tre postkontorer: Købmagergade (Kjøbenhavn K), Kolding og Svendborg. Stemplet bestod af en "datobro" med drejelige cifre. Forsøget blev hurtigt en stor succes og Schweizertype- eller brotype-stemplet blev den gennemgående stempeltype i Danmark de næste mere end 100 år.

At samle alle danske brotype-stempler er næsten en uoverkommelig opgave. Derfor er det også den enkelte samler, der udstikker rammerne for sin egen stempelsamling. Det kunne være efter: geografi (fx Bornholm eller Færøerne), anvendelse (fx Bureau-stempler) eller noget helt tredje. Man kan i nogle tilfælde finde hjælp ved hjælp af kataloger eller håndbøger, men generelt er det "At samle på Brotype-stempler" forbundet med en stor grad af pionerarbejde, men samtidig med gode muligheder for at finde hidtil ukendte stempler – i særdeleshed blandt brotype-stemplernes undertyper.
Til inspiration bringes en fortegnelse over BRO Ib, Ic og Id stempler, samt BRO I stempler benyttet i stålstikperioden - dvs. efter d. 1. Juli 1933. Tilføjelser til oversigten er meget velkomne og kan mailes til stamps@stamps.dk.

 

BRO Ic: GUDHJEM d. 11.7.1935 i Stålstik perioden
BRO I stempler (vandrette brolinier og buer med gitter) i undertyperne:

BRO Ib= Tidsinterval med F-E ("krølle" E)Antal stempler: 23
BRO Ic= Tidsinterval 00-24 (hele timer)Antal stempler: 234
BRO Id= Tidsangivelse 00.00-24.00 (timer.minutter)Antal stempler: 9
BRO I
på Stålstik udg.
= Anvendt efter 1.7.1933Antal stempler: 283




Alfabetisk fortegnelse

 

Postnr.
By
Ib
Ic
Id
Stålstik
5320
Agedrup
 
c
 
c
3770
Allinge -*
b
c
 
c
8961
Allingaabro
 
c
 
a/c
6624 Andst       a
4792
Askeby
 
c
 
 
4572
Asminderup St.
 
c
 
 
4550
Asnæs
 
c
 
 
8351
Assedrup
 
c
 
c
5610
Assens
b
c
 
b/c
8963
Auning
 
c
 
c
2880 Bagsværd       a
8444
Balle
 
c
 
 
2750
Ballerup
 
c
 
 
6252
Bedsted
 
c
 
c
9441
Biersted
 
c
 
c
6852
Billum
 
c
 
a/c
7183 Bindeballe       a
8900
Bjerregrav
 
c
 
c
9600
Blære
 
c
 
c
3714
Bodilsker
 
c
 
c
5400
Bogense
 
c
 
c
7441 Bording       a
4791
Borre
 
c
 
 
6931 Borris       a
8210
Brabrand
 
c
 
c
6740
Bramminge
b
 
 
 
5671
Brobyværk *
 
c
 
c
5671
Brobyværk ***
b
c
 
c
8654 Bryrup       a
8782
Braaskov
 
c
 
 
2860 Buddinge       a
7580
Bur
 
c
 
c
8800 Bækkelund       a
4731
Bøgesø
 
c
 
 
8985 Dalbyovre       a
8721
Daugaard
 
c
 
c
5330
Dræby
 
c
 
c
9352
Dybvad
 
c
 
c
8400
Ebeltoft
 
c
 
c
5853
Ellested
 
c
 
c
9543
Ellidshøj
 
c
 
c
6700
Esbjerg
 
 
d
d
3060
Esrom
 
c
 
c
8722
Falling
 
c
 
c
5692
Fangel
 
c
 
c
3520
Farum
 
c
 
c
4173
Fjenneslev
 
c
 
c
4200
Flakkebjerg
 
c
 
c
5632
Flemløse
 
c
 
c
4400
Forsinge
 
c
 
c
7453 Frederiks       a
3480
Fredensborg
b
 
 
 
5250
Fruens Bøge
 
c
 
c
4250
Fuglebjerg
b
c
 
 
4480
Fuglede
 
c
 


BRO Ic: KOKKEDAL d. 20.5.1932
Postnr.
By
Ib
Ic
Id
Stålstik
8600
Funder
 
c
 
a/c
4540 Faarevejle St.   c    
8990
Faarup
 
c
 
c
8882 Faarvang       a
4621 Gadstrup       a
7321 Gadbjerg   c   c
8464
Galten
 
c
 
c
8740 Gammelstrup       a
9670 Gatten       a
3250
Gilleleje
 
c
 
c
9260
Gistrup
 
c
 
c
7323
Give
 
c
 
c
4874
Gjedser
 
c
 
c
4874
Gjedser/Færgehal
 
c
 
c
9631
Gjedsted
 
c
 
 
6690
Gjørding
 
c
 
c
4281
Gjørlev
 
c
 
 
5620
Glamsbjerg
 
c
 
c
2600
Glostrup
 
c
 
 
4171
Glumsø
 
c
 
c
8784
Gramrode
 
c
 
c
6054
Gravens
 
c
 
 
6771
Gredstedbro
 
c
 
c
7100 Greisdal       a
7200
Grindsted
 
c
 
 
3230
Græsted
 
c
 
 
3230
Græsted/JB.P.E.
 
c
 
c
3760
Gudhjem
 
c
 
c
5884
Gudme
 
c
 
c
9282
Gudumholm
 
c
 
 
9250
Gug
 
c
 
a/c
5400 Guldbjerg       a
9560
Hadsund
b
 
 
 
9560
Hadsund/JB.P.E
 
c
 
 
9240 Halkjær       a
9370
Hals
 
c
 
 
9450
Halvrimmen
 
c
 
c
8450
Hammel
 
c
 
c
7830 Hanbjerg       a
7181 Haraldskjær Fabr.       a
8462
Harlev
 
c
 
c
3790
Hasle
 
c
 
 
4690
Haslev
 
c
 
c
2640
Hedehusene
 
c
 
c
8722 Hedensted       a
6854
Henne
 
c
 
a/c
7700 Hillerslev       a
3400
Hillerød **
 
 
d
d
8530
Hjortshøj
 
c
 
c
4960
Holeby
 
c
 
 
6670
Holsted
b
c
 
 
3100
Hornbæk
 
c
 
c
8543
Hornslet
b
c
 
c
9600
Hornum
b
c
 
c
7600 Humlum       a
8350
Hundslund
 
c
 
c
9582
Hurup
 
c
 
c
9620 Hvam       a
8400
Hyllested
 
c
 
c
7753
Hørdum
 
c
 
c
8362
Hørning
 
c
 
c
5683
Haarby
 
c
 
c
4652 Haarlev       a
7430
Ikast
 
c
 
a/c
7300
Jellinge
 
c
 
c
5661
Jordløse
 
c
 
c
7130
5472
Juelsminde
Jullerup
 
c
 
c
a
4450
Jyderup
 
c
 
c
4771
Kallehave
 
c
 
 
4736
Karrebæksminde
 
c
 
 
4360 Kirke-Eskildstrup       a
5771
Kirkeby
 
c
 
c

BRO Ic: NØRRE-SNEDE d. 13.4.1931.
Postnr.
By
Ib
Ic
Id
Stålstik
2100
3711
Kjøbenhavn/*5*
Kjøllergaard
 
c
d

a
3870 Klaksvig   c    
9270
9690
Klarup
Klim
 
c
 
c
c
7671
Klinkeby
 
c
 
c
4430
Knabstrup
 
c
 
c
8420
Knebel
 
c
 
c
2980
Kokkedal
 
c
 
c
8792
Koldby
 
c
 
c
8560
Kolind
 
c
 
c
9293
Komdrup
 
c
 
c
4156
Kværkeby
 
c
 
c
5772
Kværndrup
 
c
 
c
5300
Ladby
 
c
 
c
4772
Langebæk
 
c
 
c
9312
Langholt
 
c
 
c
8870
Langaa
 
c
 
c
4320
Leire
 
c
 
c
7183 Limskov       a
3712 Lobbæk       a
6856
Lunde J.
 
c
 
a/c
6640
Lunderskov
 
c
 
 
6640
Lunderskov/JB.P.E.
 
c
 
c
8751
Lundum
 
c
 
c
7800
Lyby
 
c
 
c
2800
Lyngby
 
c
 
c
8520
Lystrup St.
 
c
 
c
8831 Løgstrup       a
8542
Løgten
 
c
 
c
9480
Løkken
 
c
 
c
8670 Laasby       a
5290
Marslev
 
c
 
c
5960
Marstal
 
c
 
c
4370 Merløse       a
5642
Millinge
 
c
 
c
4190
Munkebjergby
 
c
 
c
8544
Mørke
 
c
 
c
4440
Mørkøv
 
c
 
c
2760 Maaløv       a
8320
Maarslet
 
c
 
 
8352
Neder-Randlev
 
c
 
c
3730
Nexø
b
c
 
c
7700
Nors
 
c
 
a/c
8986 Norup       a
7400
Nybo
 
c
 
c
4380 Nyrup       a
4774
Nyraad
 
c
 
c
2850 Nærum       a
5672
Nørre-Broby
 
c
 
c
6830
Nørre-Nebel/JB.P.E.
 
c
 
c
7620 Nørre Nissum       a
8766
Nørre-Snede
b
c
 
c
5652
Nørre-Søby
 
c
 
c
5620
Naarup
 
c
 
c
5000
Odense ***
 
c
d
d
     
9500
Onsild
 
c
 
c
8461
Ormslev
 
c
 
c
5883
Oure
 
c
 
c
6855 Outrup       a
5791
Pederstup
 
c
 
c
8964
Pindstrup
 
c
 
c
7070
Pjedsted
 
c
 
c
4720
Præstø
b
c
 
c
8900
Randers
 
 
d
d
8763
Rask Mølle
 
c
 
c
8800 Ravnstrup       a
8600
Resenbro
 
c
 
c

BRO Id: ODENSE d. 18.3.1937
Postnr.
By
Ib
Ic
Id
Stålstik
8800 Rindsholm       a
5750
Ringe
b
c
 
c
7870
Roslev
 
c
 
c
4243
Rude
 
c
 
c
4291
Ruds-Vedby
 
c
 
 
4291
Ruds-Vedby/JB.P.E.
 
c
 
c
8680
*Ry* 
 
c
 
c
8840
Rødkjærsbro
 
c
 
c
4262
Sandved
 
c
 
c
9662 Sebbesund       a
6861
Sig
 
c
 
a/c
8600
Silkeborg
 
 
d
d
9620
Simested
 
c
 
c
5492
Skalbjerg
 
c
 
 
8832 Skals       a
9572
Skelund
 
c
 
c
7400
Skibbild
 
c
 
c
7181 Skibet       a
7800
Skive/JB.P.E.
 
 
d
d
7454 Skelhøje       a
2942
Skodsborg
 
c
 
c
2740
Skovlunde
 
c
 
c
2920
Skovshoved
 
c
 
c
8746 Slagballe       a
8600
Sminge
 
c
 
a/c
7752
Snedsted
 
c
 
c
4460
Snertinge
 
c
 
c
4732 Snesere       a
4180
Sorø/JB.P.E
 
c
 
c
8472 Sporup       a
8260 Staustrup   c   c
4295 Stenlille       a
5771 Stenstrup   c    
7850 Stoholm       a
2792
St. Magleby
 
c
 
c
5673
Staaby
 
c
 
c
9381
Sulsted
 
c
 
c
7451
Sunds
 
c
 
c
3740
Svaneke
b
c
 
c
8692
Svejbæk
 
c
 
c
9300
Sæby/JB.P.E.
 
c
 
c
9240 Sønderholm       a
8700
Søvind
 
c
 
c
4733 Tappenøje       a
6880
Tarm
 
c
 
c
7060
Taulov
 
c
 
c
8410
Thorsager
 
c
 
c
9690
Thorup St.
 
c
 
c
8641 Toustrup       a
6731 Tjæreborg   c    
4230
Tjæreby
 
c
 
c
7751 Todbøl       a
4640 Tokkerup       a
5572
Tommerup
 
c
 
c
5953
Tranekjær
 
c
 
c
3880 Trangisvaag   c   c/g
5992
Troense
 
c
 
c
8670
Trustrup
 
c
 
c
8731
Tvingstrup
 
c
 
c
7500
Tvis
 
c
 
c
9382
Tylstrup
b
 
 
b
4340
Tølløse
b
c
 
c
4340
Tølløse/JB.P.E.
 
c
 
c
8740 Tønning       a
7160
Tørring/JB.P.E.
 
c
 
c
2630
Taastrup
b
c
 
c
8900
Uggelhuse
b
c
 
c
7790
Uglev
 
c
 
c
7171
Uldum
b
c
 
c
9363
Ulsted
 
c
 
c
9430
Vadum
 
c
 
c
4651
Vallø
 
c
 
c
6800 Varde/JB.P.E.       a
4294
Vedde
 
c
 
c
9573
Veddum
 
c
 
c
4873
Veggerløse
 
c
 
c
7100
Veile
 
 
d
d
6600
Vejen/JB.P.E.
 
c
 
 
7742 Vesløs       a
5663
Vester-Hæsinge
 
c
 
c
8260
Viby J.
 
c
 
c
4771
Viemose
 
c
 
c

BRO Ib: AALBORG d. 24.1.1923
Postnr.
By
Ib
Ic
Id
Stålstik
9670 Vindblæs       a
8754 Vinding       a
4390
Vipperød
 
c
 
c
9571
Visborg
 
c
 
c
8965
Volk Mølle
 
c
 
c
4760
Vordingborg/JB.P.E.
 
c
 
 
4760
Vordingborg/JB.P.E.II
 
c
 
 
6840 Vrøgum       a
8762
Vrønding
 
c
 
 
9760
Vraa
b
c
 
c
9661 Vægger       a
4400
Værslev
 
c
 
c
3890 Vaag   c   c
9291
Vaast
 
c
 
c
7781
Ydby
 
c
 
c
3650
Ølstykke
 
c
 
c
5853
Ørbæk
 
c
 
c
8772
Ørting
 
c
 
c
8752
Østbirk
 
c
 
c
8984
Øster-Tørslev
 
c
 
c
9750
Øster-Vraa
 
c
 
 
9600
Østrup
 
c
 
c
3720
Aakirkeby
 
c
 
c
3720
Aakirkeby/JB.P.E.
 
c
 
c
9000
Aalborg ***
b
 
 
 
9000
Aalborg/JB.P.E.
 
 
d
d
9620
Aalestrup
 
c
 
c
9620
Aalestrup/JB.P.E.
 
c
 
c
8500
Aalsø
 
c
 
c
9600
Aars/JB.P.E.
 
c
 
c
           
Bureau Assens-Tommerup       e
Bureau Horsens-Juelsminde       e
Bureau Høng-Tølløse       e
Bureau Kjøbenhavn-Frederikssund       e
Bureau Kjøbenhavn-Gjedser       e
Bureau Kjøbenhavn-Kallundborg       e
Bureau Kjøbenhavn-Malmø       f
Bureau Kjøbenhavn-Masnedsund       e
Bureau Kjøbenhavn-Nykjøbing F.       e
Bureau Kjøbenhavn-Slangerup       e
Bureau
Bureau
Nyborg-Fredericia
Nyborg-Svendborg
      e
e
Bureau Nykjøbing S.-Holbæk       e
Bureau Odense-Bogense       e
Bureau Odense-Faaborg       e
Bureau Randers-Ryomgaard       e
Bureau Rønne-Neksø       e
Bureau Rønne-Nexø       e
Bureau
Bureau
Struer-Thisted
Thisted-Fjerritslev
      e
e
Bureau Vemb-Thyborøn       e
Bureau Aalborg-Hadsund       e