Nyopdaget færøsk perfin "FSH".

 

Nedenstående artikel er venligst udlånt af Thomas Sørensen fra Dansk Perfin Samlerklub. Artiklen blev oprindeligt bragt i Perfin Posten no. 81 og omhandler det nyopdagede perfin brev fra P/f Føroya Handilsvirki a/s sendt fra Thorshavn til Kvivik på Færøerne. (27. salg - Posthistorie, lot 759 - startpris 12.000 kr.)

---

I Perfin Posten nummer 56 og på side 13 viste Gustav Hansen, at han var kommet i besiddelse af perforeringen F50 som sad på afa nummer 349 og som helt tydeligt var blevet afstemplet i Thorshavn. Ud fra det viste objekt kunne man med rette stille spørgsmålet om der var tale om en ny perforering fra Færøerne eller var der et helt andet svar på spørgsmålet? Der kunne måske være tale om et brev eller et brevkort som havde været forsynet med svarporto.

Der skulle gå hele 8 år inden der kom et svar på spørgsmålet. Det viser sig, at der er tale om en perforering som har tilknytning til både Danmark og Færøerne.  

Som det ses af dokumentationen så er der tale om et færøsk firma med adresse i København. Poststempel og firmahistorie skal helt sikkert studeres nærmere, da det ikke kan udelukkes, at der er tale om et brev som er gået på Færøerne og intet har med postgangen at gøre i Danmark. Der er da også den mulighed, at der har været en del forsendelser som er blevet sendt samlet til kontoret på Færøerne, hvorfra det så er blevet postet på normal vis. 

Som det ses så er brevet blevet afstemplet i Thorshavn den 10. november 1953 og altså inden for den allerede kendte brugsperiode.

Tilbage står så spørgsmålet – hvorfor er brevet tilsyneladende blevet afsendt fra en firmaadresse i København, men poststemplet på Færøerne? Der fremkommer forhåbentlig flere oplysninger omkring firmaet på et senere tidspunkt. Jan Kristiansen har flere gode forbindelser til Færøerne og kan forhåbentlig hjælpe med firmahistorien.

Meget kort kan jeg oplyse, at der er tale om et import/eksport firma med adresse i Malmøgade 9 i København. Af Krak fremgår det, at der er tale om Københavns kontoret. Ved videre søgning fremkommer P/f Føroya Handilsvirki a/s, Sørvagur og tilsyneladende er indehaveren identisk med Hugo Fjordoy.  Mon ikke hovedkontoret så har ligget på Sørvagur?

Glemte jeg at fortælle, hvor denne smukke dokumentation stammer fra? Brevet er dukket op hos Fyns Frimærke Service og vil helt sikkert blive solgt på en senere auktion. Mon ikke der vil blive stor rift om brevet, som er en ”guldklump” for både perfinsamlere og Færø samlere?

Postrøveri i Svaneke 1921

Røveriet imod Postbilen fra Svaneke til Østermarie.



Beskadiget adressekort med affaldede mærker. Påskrevet: Indg. beskadiget her hidrørt fra plyndret Post af 20 ds. og ovalstempel Svaneke Postkontor d. 24.12.1921 til Rønne. Ankomst stemplet i Rønne d. 28.12.1921. Fra postrøveri imod postbilen mellem Svaneke og Østermarie. Unik. (27. Salg -Posthistorie, lot 508 - startpris: 5000 kr)

Et postrøveri fra Svaneke-bilen den 20. december 1921 blev datidens store samtaleemne på Bornholm, da det blev opdaget, at 30.000 kr. i værdiforsendelser, var blevet stjålet på turen fra Svaneke til Østermarie. I de lokale aviser beskrives forløbet således:

”Stik lige ud og hente Posten”, sagde Stationsmester Kjeldsen i Østermarie til Stationskarlen, efter at Postbilen fra Svaneke var kommet. ”Her har du Nøglen”. Faa Øjeblikke efter kommer Karlen forpustet tilbage. ”Der er sket noget! Posten er væk - Boksen er i stykker - der er slået hul i den!”

Den røvede Postbilen mellem Svaneke og Østermarie.

Boksen, der var anbragt uden på bilen, var skrællet i stykker og indholdet var forsvundet. Chauffør Svendsen blev tilkaldt, men han kunne kun forklare at postboksen var i orden, da han låste den i Svaneke, og at der var flere breve med. En telefon opringning til Svaneke oplyste, at der blandt brevene var flere værdiforsendelser, deriblandt et på 30.000 kr.

Der var ingen tvivl. Der var sket et røveri, og politiet blev tilkaldt. Politiet undersøgte vognen og fandt en mængde afskrabninger under postboksen.

Da der ikke blev gjort ophold på turen, måtte røveren have ligget på lur og sprunget på vognen. Han må have klamret sig til vognen med den ene hånd og brudt boksen op med den anden, og derefter stjålet indholdet.

Politiet forhørte sig på stationskontoret og fik at vide, at der var en person, som ved flere lejligheder havde forhørt sig om bilens afgangstider, og om den medbragte værdiforsendelse.

Politiet sendte en mand ud for at hente personen til afhøring, men det blev først hen ad midnat, før de fik fat i ham. Avisen skriver videre:

”Han nægter alt. Spiritusaande slaar Betjentene i Næsen, mens han med grødet Stemme bedyrer sin Uskyld. Men der er ingen Pardon. Det viser sig hurtigt, at han har mere end fire hundrede Kroner paa sig, og en hastig Husundersøgelse giver til Resultat, at der bag Sengestoplen findes andre 29.500 Kr. Ved denne Opdagelse bryder Røveren sammen og tilstaar Røveriet”.

Berget post fra D/S “Håkon VII”

S/S ”Haakon VII” (1907-1929)

Da dampskibet S/S "Haakon VII" blev leveret, var hun et af ​​Norges største og fineste skibe. Efter  sin jomfrurejse fra Trondheim til Oslo d. 7 maj 1907, blev skibet d. 23 maj indsat på Englandsruten sammen med S/S "Vega", S/S "Irma" og S/S "Venus" fra Det Bergenske Dampskibsselskab (BDS). I 1912, udvidelse promenadedækket på Ørerne Mekaniske Værksted i Trondheim. Efter udbruddet af 1. verdenskrig d. 28 Juli 1914 var Englandsruten er en tid indstillet, men blev hurtigt sat i gang igen. 10. april 1916 blev S/S "Haakon VII" beskudt af en tysk ubåd, men kom uskadt fra hændelsen. I 1917 og det meste af 1918 var skibet lagde op. Efter den tyske kapitulation i november 1918, var hun igen tilbage på Englandsruten. I 1920 opstod der recession efter 1. verdenskrig, dampskibsselskabet fik økonomiske vanskeligheder og måtte lukke urentable ruter. I oktober 1921 trak Det Bergenske Dampskibsselskab sig ud af Englandsruten og S/S "Haakon VII" blev lagt op i Trondheim.

Hurtigruten

I maj 1922 og i 1923 blev skibet indsat på Hurtigruten i sommerhalvåret. Indtil S/S "Dronning Maud" blev leveret i 1925, var S/S "Haakon VII" det største dampskib på Hurtigruten. I 1923 blev der planlagt 6 ugentlige afgange til Kirkenes, 1 fra Stavanger, 1 fra Trondheim, og 4 fra Bergen. Efter S/S "Haakon Jarl" s tragiske tab d. 17 juni 1924, blev S/S "Haakon VII" sat i permanent fart hele året. I November 1924 assisterede hun S/S "Rana", som var løbet på grund ved Vallersund i Sør-Tøndelag og slæbte hende til Trondheim. I marts 1925 kolliderede S/S ”Haakon VII”med en anden damper, der som lå ved kaj i Molde.

15 øre Løve enkeltbrevkort fra Skogns Stasjon d. 5.10. 1929 til Stavanger. Beskadiget ved skibsforlis ved Florø d. 6.10.1929 og bjerget ca. 6 mdr. senere. Violet stempel: Berget post fra D/S “Håkon VII” og sidestemplet Stavanger d. 11.4.1930. Flot objekt efter ½ år i vand. (27. Salg - Posthistorie, Lot no. 995 - startpris: 2500 kr.)

Forliset

Den 6. Oktober 1929 var S/S "Haakon VII" på sydgående fart mellem Florø og Bergen med 74 mennesker ombord. Det var nat, kraftig regn og sydøst vind. På broen stod kaptajn, lods og en lodsassistent. I stormen kom skibet ud af kurs, og omkring 22:30 gik hun fuld kraft på Melsholmen ved Stavenes i Sogn og Fjordene. Stævnen var på tørt land og skibet begyndte at krænge voldsomt til styrbord. Agterskibet var under vand, og skibet stod tilbage med en slagside på næsten 90 ° og kunne når som helst glide af skæret og forsvinde i dybet. Det lykkedes bådsmand Anders Andersen fra Brønnøysund at bringe 55 mennesker i sikkerhed fra forskibet og over på øen. De overlevende var nødt til at søge ly på den nøgne ø natten over, før de næste morgen blev fundet og bragt til Florø. Bådsmand Anders Andersen blev senere tildelt medalje for Ædel Dåd i guld. 18 personer omkom den nat, heraf ni besætningsmedlemmer og ni passagerer.

S/S "Haakon VII" lå på revet hele vinteren. Først i april 1930 var vejrforholdene gode nok til et bjergningsforsøg. Skibet blev først rettet op og derefter bragt flot. Hun blev slæbt til Bergen og kom i dok d.  16. april 1930 ved Bergen Mekaniske Værksted på Laksevåg. Efter en grundig inspektion, blev skibet kondemneret. I august 1930 blev vraget solgt til Stavanger Skibs-Ophugnings Co. A/S som senere samme år huggede skibet op.

Avis-notits fra "Adreseavisen" d. 8.4.1930:

VERDIPOSTEN REDDET UT SØNDAG
Representanter for postkontoret i Trondhjem er kommet til Bergen for å ta vare på posten. Hittil er bragt iland verdipost og brevpost, som er videresendt til tørring og videre ekspedering. "Haakon VII" haddde 25 pengebrev på kr. 7.435,52, bestemt for Bergen, og 7 pengebrev i transitt over Bergen på tilsammen 4.517,60, ialt kr. 11.953,12. Hertil kommer 21 rekommanderte brev til Bergen, samt adskillige brevpost og pakkepost.
Det viser seg vanskelig å finne alt av posten, da denne var anbragt på forkjellige steder på skibet, og nu delvis er kommet sammen med godset. Som alltid ved sådanne anledninger, må den største del av posten antas å være opløst av vannet og ødelagt, særlig den post som lå løs i reolene ved forliset. For brevenes vedkommende har man erfaring for at de brev som som ligger bundet sammen i pakker, kan holde sig bra i måneder under vann, så skriften ennu er leselig når brevene er tørret. Posten vil etter anmodning av Postmesteren i Trondhjem, bli anbragt til Trondhjems postkontor  og tatt under behandling. Efter hvert som brevene blir tørret, vil de bli tilstillet adressatene. For den ombordværende pakkepost er der allerede ydet erstatning til eierne. Verdiposten blev reddet søndag og sendt til Trondhjem til videre behandling. Også for den var det i det vesentlige ydet erstatning av postvesenet.

Kilde: 
Wikipedia - D/S "Haakon VII" 
Arkivverket.no vedr. D/S "Haakon VII" forlis