Hvalstranding 1911

Havets næststørste dyreart, finhvalen, kan blive op til 25 meter og er ved sjældne lejligheder blevet set i danske farvande. Siden år 1600 er 13 finhvaler strandet på danske kyster, senest i 2010, hvor en finhval strandede i Vejle Fjord.



Fotopostkort af den strandede finhval ved Westerholz 1911. (Uge-auktion)



I februar 1911 - for 100 år siden - blev en finhval på ca. 20 meter observeret i den vestlige del af Østersøen, herefter forsvandt dyret mod nord, men dukkede atter op udfor Als d. 8. marts og svømmede i de følgende dage i Flensburg Fjord. Rejsen endte imidlertid en stormfuld nat d. 17. marts 1911, hvor hvalen svømmede på en sandbanke udfor Westerholz og døde.

En sådan naturbegivenhed blev det helt store tilløbsstykke ved Westerholz. Interesserede valfartede til strandingsstedet i et så stort omfang, at den lille kleinbahnen mellem Flensburg og Kappeln aldrig tidligere (eller for den sags skyld senere) havde haft så mange rejsende. Ligeledes blev der arrangeret særlige dampskibs-udflugter fra Åbenrå, Sønderborg, Flensburg, Kappeln og Kiel, for at besigtige den strandede hval. På stranden fandtes flere initiativrige fotografer, som tilbød at fotografere de tilrejsende sammen med hvalkadaveret og en slagter opfandt en særlig ”Hvalpølse” som kunne købes og smages.  

Efter ca. 2 uger var folkefesten forbi, marinen forsøgte forgæves at trække hvalen af grunden, for at bugsere den til Flensburg, men enden blev at partere det store dyr på stranden, for at sende kadaveret til en benmelsfabrik i Sønderborg.

Til minde om den store begivenhed, blev der på stranden sat en lille mindesten, med en stiliseret hval og dato for stranding: -17.3.1911-. I marts 2011 var der en udflugt til denne sten for at markere 100-års dagen for ”den store Hval-Affære i Westerholz”.

Norske styrker i Skotland

De norske eksilstyrker i Storbritannien har sat sig mange postale spor. Ikke mindst udgivelsen af frimærker (London udgaven) i 1943 skabte grundlag for mere eller mindre filatelistiske forsendelser. Nedenstående brevforside er et sådan eksempel – men selvom brevet er frankeret med komplet sæt af London udgaven og afstemplingen er sket på den norske nationaldag d. 17. maj 1944, så giver brevet et interessant indblik i postbehandlingen af norsk eksilpost. London udgaven blev oprindeligt trykt i 1942 i et 1. oplag på ca. 6,6 mio. mærker, efterfølgende blev der trykt et 2. oplagt på ca. 40 mio. mærker umiddelbart inden krigsafslutningen - til brug i Norge efter befrielsen. Af 1. oplag anslås ca. 50.000 sæt at have været “postalt” anvendt i eksil. Heraf mange på særkuverter fra Norges Nationaldag d. 17 maj.



Brevforside. Bergkompani 2 i Scotland, stemplet ombord på KNM "Thorodd" d. 17.5.1944. (Ugeauktion)

For at breve med London udgaven skulle være frankeringsgyldige i Storbritannien, var det nødvendigt at de blev sendt som skibspost –  dvs. blev afsendt og afstemplet ombord på orlogs–  og handelsskibe i internationalt farvand. Ovenstående brev er annulleret med et skibspost stempel: NORSK SKIPSPOST MARINEN 113 benyttet ombord på den norske minestryger “Thorodd”.

KNM “Thorodd” blev oprindelig bygget i Savannah, USA i 1919, som eskorte kutter “Fleurus” for den franske marine, i 1922 solgt til fransk reder og igen i 1924 solgt til Norge. Skibet sejlede herefter i en periode som forsynings– og passagerskib mellem Falklandsøerne og den norske hvalfangerstation på South Georgia i Sydatlanten. Midt i 1930'erne sejlet til Norge og blev omdøbt “Thorodd”. Ved verdenskrigens udbrud overtog den norske marine skibet og benyttede det som vagtskib ved Hammerfest. KNM “Thorodd” flygtede sammen med 13 andre marinefartøjer til Storbritannien i juni 1940. Her blev skibet ombygget til minestryger og sejlede for Royal Navy med norsk besætning fra 19.3.1941 under navnet FY-1905 i 71^st  Minesweeping Group i Dundee, Scotland. Fra 6.5.1942 overført til 1^st  Minesweeper Division også i Dundee. Skibet blev lagt op i Burntisland d. 13.9.1944.

Blandt skibets besætning var også indskrevet skibshunden “Bamse”, en St. Bernhards hund, den største maskot ombord på de norske eksil fartøjer i Storbritannien. “Bamse” var en stor berømthed og da hunden døde af et hjerteslag d. 22.6.1944 skulle over 800 mennesker have deltaget i “Bamse's” begravelse i Montrose, Scotland. Siden er der blevet rejst et mindesmærke for den store skibshund.

Et andet aspekt i postbehandlingen for norske eksilstyrker er den britiske postcensur. Særligt i perioden før den allierede landgang i Normandiet i Juni 1944, blev der indført skærpede censurbestemmelser. For de norske styrker i Scotland betød det, at afdelingerne fik leveret et antal britiske unit censor stempler, som kendes anvendt i perioden 21.3. til 16.8.1944. De norske numre var 2969–2978:

• 2969    Brig. N's feltpostkontor (Callander)
• 2970    Bergkompani 1 (Callander)
• 2971    Bergkompani 2 (Callander)
• 2972    Bergkompani 3 (Doun, Perthshire)
• 2973    Fallskjermkompani –  (Kinloch-Rannoch, Pearthshire)
• 2974    Feltartilleibataljon
• 2975    H.S.Ø. (Hærens Skole og Øvelsesavdeling) (St. Andrews)
• 2976    T.G.B. / H.S.Ø. (Treningsgruppe befal / Hærens Skole og Øvelsesavdeling)
• 2977    Sykehus 2 (Newport)
• 2978    Sykehus 1 (Lendrick Lodge)

Den viste brevforside har censurstempel 2971 = Bergkompani 2 –  som i november 1944 blev overført til Finmarken og derved blandt de første norske styrker tilbage på norsk grund. Brevet har påskrevet censor navn: “Sverre Næss”. I “Befalsliste for 1. Norske Brigade Våren 1945” står opført en Løytnant Sverre G. Næss i Bergkompani 2 –  som på daværende tidspunkt allerede var i Nordnorge.

Kilder:

Eystein Fjærli: “Den norske hær i Storbritania 1940–1945”
Karl U. Sanne: “Norsk eksilpost 1940–1945”

samt følgende hjemmesider:

Warsailors.com: http://www.warsailors.com/singleships/thorodd.html
Wikipedia.com: http://en.wikipedia.org/wiki/Bamse_(St._Bernard)