Velkommen !



Fyns Frimærke Service vil med denne blog give intresserede et indblik i vores hverdag, hvilke aktiviteter som er igang og hvilke planer vi har for fremtiden. Vi vil her løbende fortælle om spændende objekter, som udbydes på vores uge- eller hovedauktionerne.Vi vil også fortælle om vores deltagelse i udstillinger, messer eller byttedage. Husk at tilmelde dig vores nyhedsbrev og at besøge www.stamps.dk.

Velkommen !

lørdag den 18. juli 2015

Frivillig Sommertid 1940



Sommertid vil sige at man i sommerhalvåret stiller uret en time frem i forhold til normaltid og derved bedre kan udnytte døgnets lyse timer.

Sommertid blev første gang indført i Danmark under den 1. verdenskrig i perioden fra 5. maj til 30. september 1916. Dengang som en foranstaltning for at kunne spare på energien, men ordningen blev modtaget meget blandet ude i befolkningen. Håndværk og industri var begejstrede, men hos landets hovederhverv, landbruget, blev det mødt med kraftig modstand. Derfor blev sommertid ikke gentaget i de følgende krigsår.

Da krigen i 1940 atter ramte Danmark, blev spørgsmålet om at indføre sommertid på ny rejst. Utvivlsomt under kraftig påvirkning af, at vores besættelsesmagt Tyskland, havde indført sommertid den 2. april 1940. Statsminister Stauning var i tvivl, han så fordele i en bedre udnyttelse af dagslyset, men var også lydhør overfor bøndernes protester om at en ekstra time om morgenen var helt nyttesløs, når markerne var for våde af dug, til at der kunne arbejdes. Videre blev det argumenteret, at det ville være umuligt at få ungdommen til at gå en time tidligere i seng, så de ville få for deres søvn og være skikkede til dagens arbejde.

Politisk ville man derfor ikke tage initiativ til at indføre sommertid. Imidlertid begyndte virksomheder ude i landet at indføre deres egne sommertids-ordninger og i aviserne kunne man den 21. april læse, at Statsministeriet overvejede at lave en særlig ”By-Sommertid”. Kort efter omtales en kompromisløsning gældende fra den 29. april med sommertid hvor uret kun skulle stilles en halv time frem, noget som hurtigt blev forkastet. Den endelige løsning blev en kort sommertidsperiode indtil høsten, så var bønderne også blevet hørt og der blev officielt indført sommertid i perioden fra 15. maj til 15. august.

Hurtigt blev sommertiden en succes, i krigens og besættelsens skygge forstod danskerne at nyde de lyse sommeraftener og da man nærmede sig august, ville mange ikke af med sommertiden igen. Her stod bøndernes parti Venstre fast i folketinget, en aftale var en aftale og sommertiden skulle afsluttes den 15. august. Igen var det de private kræfter som tog initiativet, skibsreder A. P. Møller udtalte i et interview, at det jo stod folk frit for at stå op en time tidligere og derved fortsætte sin egen sommertid.

Denne ide greb både private og den offentlige sektor. Med Justitsministeriets Propagandakontor og under sloganet ”Dagens Arbejde ved Dagens Lys”, skulle en særlig kontor-sommertid fortsætte, når den officielle sommertid sluttede. Banker, forretninger og offentlige kontorer skulle åbne kl. 8 i stedet for kl. 9.


Postvæsenet indgik også i Justitsministeriets Propagandakontors kampagne, ved fra den 10. August 1940 at benytte tekstmaskinstemplet: ”Dagens Arbejde ved Dagens Lys – begynd Tidligere” ved Københavns Omkarteringspostkontor (København OMK. 7) på københavnske brevforsendelser.

Ifølge nedenstående artikel fra den 11. august 1940, der bl.a. omtaler en særlig mærkat, som kunne benyttes af kontorer eller virksomheder som flyttede deres arbejdstider, fornemmer man en vis usikkerhed om hvornår og i hvilke omfang den frivillige ”Kontor-Sommertid” vil træde i kraft.


Da årets sommertid den 15. august skulle slutte, skete der imidlertid noget helt uventet, den tyske værnemagt forlangte at sommertiden skulle forlænges med først 2 uger – til 1. september, dernæst at den skulle fortsætte til 1. oktober og senere at den skulle være gældende året ud.

Således faldt Justitsministeriets Propagandakontors kampagne og de mange frivillige initiativer til jorden med et brag – det var formålsløst at indføre ”Kontor-Sommertid”, hvis der i forvejen var sommertid og kampagnen måtte stoppe. Denne dramatiske udvikling gjorde også, at postvæsenets tekstmaskinstempel kun blev benyttet nogle ganske få dage og derfor i dag er ret eftertragtet.

Den 7. december tog statsminister Stauning konsekvensen af de tyske krav og fremsatte lovforslag om at sommertid skulle være gældende i hele 1941. I praksis kom Danmark til at have sommertid fra 15. maj 1940 til den 2. november 1942 – ca. 900 dage, herefter hvert år i sommermånederne indtil 1948. Indtil krigens slutning for at følge den tyske sommertid og i de første efterkrigsår som en energi- og ressourcebesparende foranstaltning.

Siden Energikrisen i 1980 og indtil dato har der været sommertidsordning i Danmark. 

mandag den 22. juni 2015

Liste eller Galleri visning


I den nye www.stamps.dk er det muligt at indstille visning af vores varer helt efter eget ønske.
 
Alle søgninger kan vises i den traditionelle "Liste"-visning, med de udsøgte lots på en liste med billede, beskrivelse og pris i vandrette rækker under hinanden. Der vises 21 rækker pr. side. Hvis søgningen giver mere end 21 emner, er det muligt at bladre til næste side.



En ny mulighed er at se de udbudte varer i en ”Galleri”-visning, hvor siden består af et antal bokse med billede, kort beskrivelse og pris. Disse bokse vises i vandrette rækker (op til 7) med 3 bokse i hver – dvs. max. 21 bokse pr. side. Hvis søgningen giver mere end 21 emner, er det muligt at bladre til næste side.
 

Man skifter mellem de 2 visningsformer ved hjælp af de to symboler i øverste højre hjørne af siden. Ved at klikke på et af symbolerne ændres visningen automatisk.
 

 
 
Prøv de forskellige visninger og undersøg hvilke der passer dig bedst. Den Liste- eller Gallerivisning man har benyttet, før man forlader www.stamps.dk, vil også være den visning man ser, når man vender tilbage.


mandag den 25. maj 2015

Posthusfrankering af lokale forsendelser


Vejle / *HS.* d. 25-9-1941 anvendt i Horsens (Ohlhues) 

Posthusfranko eller som det mere korrekt hedder Postkontorfrankostempling blev indført ved de københavnske postkontorer i 1923. Siden blev der indkøbt yderligere frankeringsmaskiner, således at der i 1947 fandtes i alt 10 Frankostemplingskontorer rundt i landet:
Købmagergades Postkontor (Kbh. K.), Omkarteringspostkontoret (Kbh. OMK.), Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Horsens, Nykøbing Fl., Odense, Randers og Vejle.  Til frankostempling modtog Postvæsnet forsendelser i et antal på mindst 100 stk. af samme vægt, takst og emballering. Indlevering kunne ske ved de københavnske postkontorer, samt ved Frankostemplingskontorerne og deres postekspeditioner beliggende i byerne.
12 øre tryksag fra Svendborg med posthusfranko SVENDBORG / OD d. 8.10.1959 til Landet pr. Svendborg
Befandt man udenfor Frankostemplingskontorerne og deres postdistrikter, var reglerne lidt mere besværlige. Ohlhues beskriver dem således i bogen ”DAFRANKO” fra 1947:

Ved Forsendelser paa mindst 500 Stk. kan Indlevering ligeledes finde Sted ved andre end de ovennævnte Posthuse, dersom vedkommende Postmester skønner, at Forholdene taler derfor. Saadanne Forsendelser videresendes til nærmeste eller for det foreliggende Tilfælde mest hensigtsmæssigt beliggende Frankostemplingskontor. Taksten er – ogsaa for de til Indleveringsposthusets og Frankostemplingskontorets Lokalportoomraader bestemte Forsendelser – Landsporto. Forsendelser paa mindst 1000 Stk. til Indleveringsposthusets Lokalportoomraade, kan dog frankostemples og postbesørges til Lokalportotakst. Ved disse to nævnte Forsendelser ser man et særligt Stempel benyttet. Datostemplet viser foroven Navnet på Indleveringskontoret og forneden Navnet paa Frankostemplingskontoret i Forkortelse. Ved Indlevering af de 1000 Stk. til Lokalporto skal Indleveringskontoret ved Postbesørgelsen forsyne Forsendelserne med et alm. Dagstempel (sort Farve). Undtagelse fra Kravet om Minimumsantal findes kun ved Tryksags-Indbetalingskort for Amtsstueskatter. Disse skal paa Forlangende frankostemples uden Hensyn til Antal.”


6 øre landsporto tryksag fra Svendborg med posthusfranko SVENDBORG / OD. d. 14.6.1947 til Juelsberg Hovedgaard pr. Nyborg. Eksempel på undtagelsen. Tryksags-Indbetalingskort for Amtsstueskat som kunne posthusfranko stemples uanset om antal forsendelser overholder minimumantal forsendelser.

De nævnte regler er meget indviklede og besværlige. Det er således kun muligt at udnytte den lavere lokalporto, hvis der indleveres 1000 Stk. ens forsendelser til lokalområdet og hver forsendelse skal tillige forsynes med et stempel fra Indleveringspostkontoret. Derfor er det overraskende at Postvæsnet fandt det nødvendigt at fremstille og benytte særlige stempelkranse i frankomaskinerne, da hovedparten af de ”fremmede” forsendelser alligevel vil være frankeret til landsporto (ved forsendelse under 1000 stk) og de som er lokale forsendelser tillige er forsynet med et dagstempel fra Indleveringspostkontoret. Ikke desto mindre blev der fremstillet stempel kranse, så Frankostemplingskontorerne kunne håndtere post fra andre posthuse. Nedenfor oplistes de stempelkranse som kendes, hvoraf de fleste er registreringer fra Ohlhues’ katalog og senere tillæg (1947- ca. 1950). Efter 1950 er der kommet nye stempler til, ligesom flere postkontorer er blevet Frankostemplingskontorer – fx Rønne på Bornholm, som jf. ”Bornholms Stempler” af Jan Bendix, fik en frankeringsmaskine i 1959 og yderligere stempler til forsendelser fra hhv. Allinge og Neksø.
25 øre tryksag med posthusfranko SVENDBORG / OD 1 d. 8.7.1965 til Landet på Tåsinge.

København OMK.
HOLBÆK / (OMK.)                      4 typer                                            (Ohlhues 1947)

ROSKILDE / (OMK.)                    2 typer                                            (Ohlhues 1947)
SLAGELSE / (OMK.)                                                                             (Ohlhues 1947)



Odense
KOLDING / (Od.)                                                                                  (Ohlhues 1947)

KOLDING / Od.                                                                                     (Ohlhues 1947)                          
SVENDBORG / Od.                                                                               (Ohlhues 1947)
SVENDBORG / OD                      2 typer                                             (Ohlhues 1947 + 1959)
SVENDBORG / OD.                                                                               1947
60 øre tryksag med posthusfranko SVENDBORG / OD 1 d. 25.11.1976 til Svendborg.
Odense 1
SVENDBORG OD 1                      2 typer                                            (1965-1976)
Horsens
FREDERICIA / HS.                        2 typer                                            (Ohlhues 1947)

VEJLE / *HS.*                                                                                       (Ohlhues 1947)
BRANDE / (HS)                                                                                     (Ohlhues tillæg 2)
Randers
VIBORG / Rd.                                                                                        (Ohlhues 1947)
Nykøbing Falster
NAKSKOV / (Nf)                                                                                   (Ohlhues 1947)
Ålborg
HJØRRING / (Ab.)                                                                                (1970’erne)
Illustrationer fra "Bornholms Poststempler" (1997)
12 øre tryksags-brevkort fra Tejn med posthusfranko ALLINGE / RØN d. 22.10.1962 til Korinth - eftersendt til Landet Tåsinge og Vindeby pr. Svendborg.
Rønne
ALLINGE / RØN                                                                                    (1959 jf. Skilling)-(1962)

NEKSØ / RØN                                                                                       (1966 jf. Skilling)

I takt med at lokalportoen bortfaldt: Tryksager (1.7.1946), Brevkort (1.5.1955), samt Breve og Forretningspapirer (1.4.1957), forsvandt de portomæssige begrundelser for at benytte særlige stempler på Frankostemplingskontorerne på forsendelser indleveret ved fremmede posthuse. Det skulle dog ikke afholde Postvæsnet fra at oprette nye Frankostemplingskontorer – fx Rønne i 1959, samt at benytte og løbende udskifte de særlige stempler helt frem til omkring 1980.


Kan der her være tale om en slags postal forfængelighed? Hvor Postvæsnet har fundet det vigtigt, at det korrekte afsendelsessted også fremgik af poststemplet på de enkelte forsendelser? Selve arbejdsgangen har været besværlig og måske også unødvendig - efter afskaffelsen af lokalportobegrebet – hvilke måske kan være medvirkende årsag, til at der i dag træffes så forholdsvis få forsendelser med denne type stempler. Ohlhues skrev i 1947: ”Postfrankostemplerne er ret almindelige, selv de ældste, er ikke særlig vanskelig at faa fat paa, det er derfor ikke uoverkommeligt indenfor en rimelig Tid at faa samlet sig en komplet Samling”.  Anderledes lød det i 1997, hvor Jan Bendix skrev: ”… materialet er sparsomt, da samlerne ikke har fundet det samleværdigt”.



Håndskrevne bynavne på lokalpost

2 Pfg. Germania frankeret lokalt brevkort annulleret med bureaustempel SOMMERSTEDT - SCHOTTBURG ZUG 55 d. 3.3.1906 med håndskrevet afsendelsessted "Aus Oerstedt" til Sommerstedt.

Et lille og nærmest overset eksempel på håndskrevne bynavne på forsendelser fra det sønderjyske område, ses på lokalforsendelser annulleret med tyske bureaustempler før Genforeningen. For at markere det rette afsendelsessted og dermed angive at forsendelsen var afsendt i postkasse eller i postlade indenfor et lokalpostområde, var det nødvendigt at personalet i jernbanebureauerne håndskrev bynavne på hver enkel lokalforsendelse. En besværlig arbejdsgang som må have fortsat helt frem til Genforeningen og måske også i tiden efter. Denne særlige problemstilling fandt først sin løsning i midten af 1920'erne, med indførelsen af særlige kassetømningsstempler – de såkaldte Posthornstempler.
Oerstedt (Ørsted) station ca. 1910

De viste eksempler er begge 2 pfg. Germania frankerede lokalforsendelser afsendt fra Oerstedt station i 1906 til Sommerstedt. Oerstedt (Sønder Ørsted) var en station på den tyske Kleinbahn Sommerstedt – Schottburg som åbnede i 1905.
2 Pfg. Germania frankeret lokalt brevkort annulleret med bureaustempel SOMMERSTEDT - SCHOTTBURG ZUG 59 d. 15.3.1906 med håndskrevet afsendelsessted "Oerstedt" til Sommerstedt.



 

Sommerstedt amtsbanegård                                Postamt III. klasse
Sommerstedt West station                                   
Mölby station (Mølby/Tovskov)                           Posthilfstelle fra 1905 uden stempel
Leerdt station (Lerte/Neder Lerte)                      Posthilfstelle fra 1905 uden stempel
Oerstedt station (Ørsted/Sønder Ørsted)       
Jels station                                                               Postagentur med stempel
Haraldsholm station                                                 
Mecklenburg Krug station (Mikkelborg Kro)     Posthilfstelle fra 1905 uden stempel
Schottburgholz station                                             
Schottburg amtsbanegård                                    Postamt III. Klasse



Efter Genforeningen blev jernbanebureauet videreført i knap et halvt år som dansk bureau Sommersted – Skodborg, indtil det blev nedlagt pr. 1.12.1920. Den nye grænsedragning havde vist, at Skodborg langt nemmere kunne betjenes fra Vejen. Jernbanen fortsatte og befolkningen ved de mellemliggende stationer kunne stadig sende deres post via postkasser på stationerne eller i postlader på togene. Således fortsatte problemstillingen med at genkende lokalpostforsendelser fra kassetømninger på jernbanen. Det løstes imidlertid i 1927 hvor der blev indført Posthornstempler til brug ved stationerne i Mølby, Lerte, Ørsted og Mikkelborg Kro, som alle blev benyttet frem til jernbanens nedlæggelse i 1933.  
Oerstedt (Ørsted) Station 1907.
























Lignende håndskrevet bynavn på lokalforsendelse kendes på 2 pfg. Germania frankeret lokalt brevkort fra ”Hagenburg” på Sonderburg-Norburg banen d. 23.11.1901 til Broballe pr. Norburg. (Posthistorie Auktion Nr. 32/2013 lot: 685).