Frivillig Sommertid 1940

Sommertid vil sige at man i sommerhalvåret stiller uret en time frem i forhold til normaltid og derved bedre kan udnytte døgnets lyse timer.

Sommertid blev første gang indført i Danmark under den 1. verdenskrig i perioden fra 5. maj til 30. september 1916. Dengang som en foranstaltning for at kunne spare på energien, men ordningen blev modtaget meget blandet ude i befolkningen. Håndværk og industri var begejstrede, men hos landets hovederhverv, landbruget, blev det mødt med kraftig modstand. Derfor blev sommertid ikke gentaget i de følgende krigsår.

Da krigen i 1940 atter ramte Danmark, blev spørgsmålet om at indføre sommertid på ny rejst. Utvivlsomt under kraftig påvirkning af, at vores besættelsesmagt Tyskland, havde indført sommertid den 2. april 1940. Statsminister Stauning var i tvivl, han så fordele i en bedre udnyttelse af dagslyset, men var også lydhør overfor bøndernes protester om at en ekstra time om morgenen var helt nyttesløs, når markerne var for våde af dug, til at der kunne arbejdes. Videre blev det argumenteret, at det ville være umuligt at få ungdommen til at gå en time tidligere i seng, så de ville få for deres søvn og være skikkede til dagens arbejde.

Politisk ville man derfor ikke tage initiativ til at indføre sommertid. Imidlertid begyndte virksomheder ude i landet at indføre deres egne sommertids-ordninger og i aviserne kunne man den 21. april læse, at Statsministeriet overvejede at lave en særlig ”By-Sommertid”. Kort efter omtales en kompromisløsning gældende fra den 29. april med sommertid hvor uret kun skulle stilles en halv time frem, noget som hurtigt blev forkastet. Den endelige løsning blev en kort sommertidsperiode indtil høsten, så var bønderne også blevet hørt og der blev officielt indført sommertid i perioden fra 15. maj til 15. august.

Hurtigt blev sommertiden en succes, i krigens og besættelsens skygge forstod danskerne at nyde de lyse sommeraftener og da man nærmede sig august, ville mange ikke af med sommertiden igen. Her stod bøndernes parti Venstre fast i folketinget, en aftale var en aftale og sommertiden skulle afsluttes den 15. august. Igen var det de private kræfter som tog initiativet, skibsreder A. P. Møller udtalte i et interview, at det jo stod folk frit for at stå op en time tidligere og derved fortsætte sin egen sommertid.

Denne ide greb både private og den offentlige sektor. Med Justitsministeriets Propagandakontor og under sloganet ”Dagens Arbejde ved Dagens Lys”, skulle en særlig kontor-sommertid fortsætte, når den officielle sommertid sluttede. Banker, forretninger og offentlige kontorer skulle åbne kl. 8 i stedet for kl. 9.

Postvæsenet indgik også i Justitsministeriets Propagandakontors kampagne, ved fra den 10. August 1940 at benytte tekstmaskinstemplet: ”Dagens Arbejde ved Dagens Lys – begynd Tidligere” ved Københavns Omkarteringspostkontor (København OMK. 7) på københavnske brevforsendelser.

Ifølge nedenstående artikel fra den 11. august 1940, der bl.a. omtaler en særlig mærkat, som kunne benyttes af kontorer eller virksomheder som flyttede deres arbejdstider, fornemmer man en vis usikkerhed om hvornår og i hvilke omfang den frivillige ”Kontor-Sommertid” vil træde i kraft.

Da årets sommertid den 15. august skulle slutte, skete der imidlertid noget helt uventet, den tyske værnemagt forlangte at sommertiden skulle forlænges med først 2 uger – til 1. september, dernæst at den skulle fortsætte til 1. oktober og senere at den skulle være gældende året ud.

Således faldt Justitsministeriets Propagandakontors kampagne og de mange frivillige initiativer til jorden med et brag – det var formålsløst at indføre ”Kontor-Sommertid”, hvis der i forvejen var sommertid og kampagnen måtte stoppe. Denne dramatiske udvikling gjorde også, at postvæsenets tekstmaskinstempel kun blev benyttet nogle ganske få dage og derfor i dag er ret eftertragtet.

Den 7. december tog statsminister Stauning konsekvensen af de tyske krav og fremsatte lovforslag om at sommertid skulle være gældende i hele 1941. I praksis kom Danmark til at have sommertid fra 15. maj 1940 til den 2. november 1942 – ca. 900 dage, herefter hvert år i sommermånederne indtil 1948. Indtil krigens slutning for at følge den tyske sommertid og i de første efterkrigsår som en energi- og ressourcebesparende foranstaltning.

Siden Energikrisen i 1980 og indtil dato har der været sommertidsordning i Danmark. 

Liste eller Galleri visning

I den nye www.stamps.dk er det muligt at indstille visning af vores varer helt efter eget ønske.

 

Alle søgninger kan vises i den traditionelle "Liste"-visning, med de udsøgte lots på en liste med billede, beskrivelse og pris i vandrette rækker under hinanden. Der vises 21 rækker pr. side. Hvis søgningen giver mere end 21 emner, er det muligt at bladre til næste side.

En ny mulighed er at se de udbudte varer i en ”Galleri”-visning, hvor siden består af et antal bokse med billede, kort beskrivelse og pris. Disse bokse vises i vandrette rækker (op til 7) med 3 bokse i hver – dvs. max. 21 bokse pr. side. Hvis søgningen giver mere end 21 emner, er det muligt at bladre til næste side.

 

Man skifter mellem de 2 visningsformer ved hjælp af de to symboler i øverste højre hjørne af siden. Ved at klikke på et af symbolerne ændres visningen automatisk.

 

 

 

Prøv de forskellige visninger og undersøg hvilke der passer dig bedst. Den Liste- eller Gallerivisning man har benyttet, før man forlader www.stamps.dk, vil også være den visning man ser, når man vender tilbage.



Posthusfrankering af lokale forsendelser

Vejle / *HS.* d. 25-9-1941 anvendt i Horsens (Ohlhues) 

Posthusfranko eller som det mere korrekt hedder Postkontorfrankostempling blev indført ved de københavnske postkontorer i 1923. Siden blev der indkøbt yderligere frankeringsmaskiner, således at der i 1947 fandtes i alt 10 Frankostemplingskontorer rundt i landet:

Købmagergades Postkontor (Kbh. K.), Omkarteringspostkontoret (Kbh. OMK.), Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Horsens, Nykøbing Fl., Odense, Randers og Vejle.  Til frankostempling modtog Postvæsnet forsendelser i et antal på mindst 100 stk. af samme vægt, takst og emballering. Indlevering kunne ske ved de københavnske postkontorer, samt ved Frankostemplingskontorerne og deres postekspeditioner beliggende i byerne.

12 øre tryksag fra Svendborg med posthusfranko SVENDBORG / OD d. 8.10.1959 til Landet pr. Svendborg

Befandt man udenfor Frankostemplingskontorerne og deres postdistrikter, var reglerne lidt mere besværlige. Ohlhues beskriver dem således i bogen ”DAFRANKO” fra 1947:

”Ved Forsendelser paa mindst 500 Stk. kan Indlevering ligeledes finde Sted ved andre end de ovennævnte Posthuse, dersom vedkommende Postmester skønner, at Forholdene taler derfor. Saadanne Forsendelser videresendes til nærmeste eller for det foreliggende Tilfælde mest hensigtsmæssigt beliggende Frankostemplingskontor. Taksten er – ogsaa for de til Indleveringsposthusets og Frankostemplingskontorets Lokalportoomraader bestemte Forsendelser – Landsporto. Forsendelser paa mindst 1000 Stk. til Indleveringsposthusets Lokalportoomraade, kan dog frankostemples og postbesørges til Lokalportotakst. Ved disse to nævnte Forsendelser ser man et særligt Stempel benyttet. Datostemplet viser foroven Navnet på Indleveringskontoret og forneden Navnet paa Frankostemplingskontoret i Forkortelse. Ved Indlevering af de 1000 Stk. til Lokalporto skal Indleveringskontoret ved Postbesørgelsen forsyne Forsendelserne med et alm. Dagstempel (sort Farve). Undtagelse fra Kravet om Minimumsantal findes kun ved Tryksags-Indbetalingskort for Amtsstueskatter. Disse skal paa Forlangende frankostemples uden Hensyn til Antal.”



6 øre landsporto tryksag fra Svendborg med posthusfranko SVENDBORG / OD. d. 14.6.1947 til Juelsberg Hovedgaard pr. Nyborg. Eksempel på undtagelsen. Tryksags-Indbetalingskort for Amtsstueskat som kunne posthusfranko stemples uanset om antal forsendelser overholder minimumantal forsendelser.

De nævnte regler er meget indviklede og besværlige. Det er således kun muligt at udnytte den lavere lokalporto, hvis der indleveres 1000 Stk. ens forsendelser til lokalområdet og hver forsendelse skal tillige forsynes med et stempel fra Indleveringspostkontoret. Derfor er det overraskende at Postvæsnet fandt det nødvendigt at fremstille og benytte særlige stempelkranse i frankomaskinerne, da hovedparten af de ”fremmede” forsendelser alligevel vil være frankeret til landsporto (ved forsendelse under 1000 stk) og de som er lokale forsendelser tillige er forsynet med et dagstempel fra Indleveringspostkontoret. Ikke desto mindre blev der fremstillet stempel kranse, så Frankostemplingskontorerne kunne håndtere post fra andre posthuse. Nedenfor oplistes de stempelkranse som kendes, hvoraf de fleste er registreringer fra Ohlhues’ katalog og senere tillæg (1947- ca. 1950). Efter 1950 er der kommet nye stempler til, ligesom flere postkontorer er blevet Frankostemplingskontorer – fx Rønne på Bornholm, som jf. ”Bornholms Stempler” af Jan Bendix, fik en frankeringsmaskine i 1959 og yderligere stempler til forsendelser fra hhv. Allinge og Neksø.

25 øre tryksag med posthusfranko SVENDBORG / OD 1 d. 8.7.1965 til Landet på Tåsinge.

København OMK.
HOLBÆK / (OMK.)                      4 typer                                            (Ohlhues 1947)

ROSKILDE / (OMK.)                    2 typer                                            (Ohlhues 1947)
SLAGELSE / (OMK.)                                                                             (Ohlhues 1947)

Odense
KOLDING / (Od.)                                                                                  (Ohlhues 1947)
KOLDING / Od.                                                                                     (Ohlhues 1947)                          
SVENDBORG / Od.                                                                               (Ohlhues 1947)
SVENDBORG / OD                      2 typer                                             (Ohlhues 1947 + 1959)
SVENDBORG / OD.                                                                               1947

60 øre tryksag med posthusfranko SVENDBORG / OD 1 d. 25.11.1976 til Svendborg.

Odense 1
SVENDBORG OD 1                      2 typer                                            (1965-1976)

Horsens
FREDERICIA / HS.                        2 typer                                            (Ohlhues 1947)
VEJLE / *HS.*                                                                                       (Ohlhues 1947)
BRANDE / (HS)                                                                                     (Ohlhues tillæg 2)

Randers
VIBORG / Rd.                                                                                        (Ohlhues 1947)

Nykøbing Falster
NAKSKOV / (Nf)                                                                                   (Ohlhues 1947)

Ålborg
HJØRRING / (Ab.)                                                                                (1970’erne)

Illustrationer fra "Bornholms Poststempler" (1997)

12 øre tryksags-brevkort fra Tejn med posthusfranko ALLINGE / RØN d. 22.10.1962 til Korinth - eftersendt til Landet Tåsinge og Vindeby pr. Svendborg.

Rønne
ALLINGE / RØN                                                                                    (1959 jf. Skilling)-(1962)
NEKSØ / RØN                                                                                       (1966 jf. Skilling)

I takt med at lokalportoen bortfaldt: Tryksager (1.7.1946), Brevkort (1.5.1955), samt Breve og Forretningspapirer (1.4.1957), forsvandt de portomæssige begrundelser for at benytte særlige stempler på Frankostemplingskontorerne på forsendelser indleveret ved fremmede posthuse. Det skulle dog ikke afholde Postvæsnet fra at oprette nye Frankostemplingskontorer – fx Rønne i 1959, samt at benytte og løbende udskifte de særlige stempler helt frem til omkring 1980.

Kan der her være tale om en slags postal forfængelighed? Hvor Postvæsnet har fundet det vigtigt, at det korrekte afsendelsessted også fremgik af poststemplet på de enkelte forsendelser? Selve arbejdsgangen har været besværlig og måske også unødvendig - efter afskaffelsen af lokalportobegrebet – hvilke måske kan være medvirkende årsag, til at der i dag træffes så forholdsvis få forsendelser med denne type stempler. Ohlhues skrev i 1947: ”Postfrankostemplerne er ret almindelige, selv de ældste, er ikke særlig vanskelig at faa fat paa, det er derfor ikke uoverkommeligt indenfor en rimelig Tid at faa samlet sig en komplet Samling”.  Anderledes lød det i 1997, hvor Jan Bendix skrev: ”… materialet er sparsomt, da samlerne ikke har fundet det samleværdigt”.



Håndskrevne bynavne på lokalpost

2 Pfg. Germania frankeret lokalt brevkort annulleret med bureaustempel SOMMERSTEDT - SCHOTTBURG ZUG 55 d. 3.3.1906 med håndskrevet afsendelsessted "Aus Oerstedt" til Sommerstedt.

Et lille og nærmest overset eksempel på håndskrevne bynavne på forsendelser fra det sønderjyske område, ses på lokalforsendelser annulleret med tyske bureaustempler før Genforeningen. For at markere det rette afsendelsessted og dermed angive at forsendelsen var afsendt i postkasse eller i postlade indenfor et lokalpostområde, var det nødvendigt at personalet i jernbanebureauerne håndskrev bynavne på hver enkel lokalforsendelse. En besværlig arbejdsgang som må have fortsat helt frem til Genforeningen og måske også i tiden efter. Denne særlige problemstilling fandt først sin løsning i midten af 1920'erne, med indførelsen af særlige kassetømningsstempler – de såkaldte Posthornstempler.

Oerstedt (Ørsted) station ca. 1910

De viste eksempler er begge 2 pfg. Germania frankerede lokalforsendelser afsendt fra Oerstedt station i 1906 til Sommerstedt. Oerstedt (Sønder Ørsted) var en station på den tyske Kleinbahn Sommerstedt – Schottburg som åbnede i 1905.

2 Pfg. Germania frankeret lokalt brevkort annulleret med bureaustempel SOMMERSTEDT - SCHOTTBURG ZUG 59 d. 15.3.1906 med håndskrevet afsendelsessted "Oerstedt" til Sommerstedt.

 

Sommerstedt amtsbanegård                                Postamt III. klasse

Sommerstedt West station                                   
Mölby station (Mølby/Tovskov)                           Posthilfstelle fra 1905 uden stempel
Leerdt station (Lerte/Neder Lerte)                      Posthilfstelle fra 1905 uden stempel
Oerstedt station (Ørsted/Sønder Ørsted)       
Jels station                                                               Postagentur med stempel
Haraldsholm station                                                 
Mecklenburg Krug station (Mikkelborg Kro)     Posthilfstelle fra 1905 uden stempel
Schottburgholz station                                             
Schottburg amtsbanegård                                    Postamt III. Klasse

Efter Genforeningen blev jernbanebureauet videreført i knap et halvt år som dansk bureau Sommersted – Skodborg, indtil det blev nedlagt pr. 1.12.1920. Den nye grænsedragning havde vist, at Skodborg langt nemmere kunne betjenes fra Vejen. Jernbanen fortsatte og befolkningen ved de mellemliggende stationer kunne stadig sende deres post via postkasser på stationerne eller i postlader på togene. Således fortsatte problemstillingen med at genkende lokalpostforsendelser fra kassetømninger på jernbanen. Det løstes imidlertid i 1927 hvor der blev indført Posthornstempler til brug ved stationerne i Mølby, Lerte, Ørsted og Mikkelborg Kro, som alle blev benyttet frem til jernbanens nedlæggelse i 1933.  

Oerstedt (Ørsted) Station 1907.



Lignende håndskrevet bynavn på lokalforsendelse kendes på 2 pfg. Germania frankeret lokalt brevkort fra ”Hagenburg” på Sonderburg-Norburg banen d. 23.11.1901 til Broballe pr. Norburg. (Posthistorie Auktion Nr. 32/2013 lot: 685).

Prøvetur - Odense Sporveje 1911

Odense var den sidste danske by som fik etableret et sporvogns rute net. Officielt åbnede den første linje – Hovedlinjen – den 5. oktober 1911. Ruten gik fra Fruens Bøge – Sdr. Boulevard – Vestergade – Kongensgade – Østre Stationsvej – Nørregade – Vestergade – Flakhaven – Sct. Knuds Kirkestræde – Klaregade – Hunderupvej – Bülowsvej – Læsøgade. Linjen blev i 1923 forlænget til Hunderup Skov.

Imidlertid blev der kørt på dele af ruten inden den officielle åbningsdags. Ovenstående postkort viser sporvognen OS 2 på Sdr. Boulevard under prøvekørsel i september 1911.

Kortet er stemplet Odense JB.P.E. d. 16.9.1911 og sendt til Randers. Uddrag af  teksten:”Odense 16. Sept. 1911. Kære Børn. Her ser I en af Odense Byes første Sporvogne kørende ud af Sdr. Boulevard, det var alligevel morsomt for første Gang at køre i Sporvogn i ens egen By……..”

Det enestående Sporvogns-kort er til salg på Salg 33 - Postkort d. 19.11.2013 - lot nr. 868.

Amtsudstillingen i Brenderup 1923

Besøgende foran en ny opført udstillingsbygning.

Kortet dateret i Bro ved Bogense og annulleret med brotype IIa Brænderup d. 3.9.1924.

Flaskepost 1907

Den Dansk-Svenske Kapsvømning på Øresund.

Den 8. september 1907 arrangerede dagbladet Politiken en ”åben vand” kapsvømning mellem Danmark og Sverige på den 4½ km lange strækning over Øresund mellem Helsingør og Helsingborg. Konkurrencen havde kun 2 deltagere; danskeren Einar Sørensen fra svømmeklubben ”Go On” i København og den svenske svømmer Karl-Erik Hallberg fra Stockholm.

Konkurrencen og dermed også det uofficielle mesterskab startede med at begge svømmere hoppede i Helsingør havn og blev vundet af Sverige efter 1 timer 49 minutter og 30 sekunder, da Karl-Erik Hallberg som den første svømmer nåede til havnen i Helsingborg. Det blev en meget spændende dyst, som blev overværet af mere end 10.000 tilskuere på begge sider af Øresund, samt i flere følgefartøjer. Einar Sørensen var klart hurtigst på første halvdel af svømningen, men efterhånden som bølgerne blev højere i midten af Øresund, mistede han orienteringen og blev indhentet af sin svenske modstander.

Svenskeren benyttede, den på daværende tidspunkt mest udbredte svømmestil, brystsvømning. Einar Sørensen derimod svømmede efter den såkaldte ”Trudgen”-stil, en forholdsvis ny svømmestil introduceret af den engelske svømmer John Arthur Trudgen i 1873. Det var en crawl-lignende svømmestil set blandt indianerne i Sydamerika - derfor også kaldet: ”Indian crawl”. Stilen, som bestod af crawl armtag og benspark fra brystsvømning, viste sig væsentlig hurtigere end brystsvømning, men meget vanskelig at udføre på åbent vand. ”Trudgen”-stilen blev sidst i 1800-tallet hurtig populær i konkurrencer, selvom mange mente at svømningen ikke var særlig ”gentleman”-agtig, på grund af det kraftige vandplaskeri. Stilen er siden blevet forbedret af australske Cavill, som havde observeret et anderledes benspark blandt de indfødte på Solomon-øerne, og derfor introducerede ”Front Crawl”, der i vore dage kendes som crawl.

Med svømmerne fulgte blandt andet Dampskibsselskabet Øresunds lille færge S/S ”Saltholm”, som var blevet hyret af ”Politiken” til en lysttur for tilskuere og honoratiores, som således kunne følge kapsvømningen på nærmeste hold. Ombord har der sikkert også været rig lejlighed til at få en god middag og ellers nyde en hyggelig søndag på Øresund. Til minde om udflugten og kapsvømningen kunne ombord købes et særligt ”Flaskepost”-brevkort, fremstillet af Bertelsens Boghandels Forlag, med billede af de to svømmere og på forhånd frankeret med både et dansk 5 øre Frederik VIII og et svensk 5 öre Oscar II frimærke. Kortet ville blive ”søsat” i en flaske i Øresund under S/S ”Saltholm”s hjemsejlads fra Helsingborg om eftermiddagen d. 8. september 1907 og forhåbentlig blive fundet skyllet op på enten den danske eller svenske Øresundskyst. Ifølge en fortrykt 2-sproget vejledning bedes finderen af kortet notere findestedet og overbringe det til besørgelse ved nærmeste postkontor.

Det viste Flaskepost-brevkort har fra midten af Øresund bevæget sig mod nordvest og blev fire dage senere fundet af en 12-årig pige Ada Bering Carlsen på Julebæk Strand mellem Helsingør og Hellebæk på nordkysten af Sjælland. Pigen har bragt brevkortet til postkontoret i Helsingør hvor det danske Fr. VIII frimærke er stemplet Helsingør d. 13.9.1907 og kortet sendt til modtageren i København.

Det vides ikke hvor mange flaskepost-brevkort der er blevet fremstillet, søsat i Øresund eller siden blevet fundet.

På 100-året for ”Politiken”s kapsvømning over Øresund, blev konkurrencen genoptaget i 2007 og har siden været en gentagende landskamp mellem Danmark og Sverige.

Danske Neopost stempler

 I 1938 udgav E. Ohlhues og C.V. Schledermann Larsen et lille skrift, med støtte fra Danmarks Filatelist Union og Københavns Philatelist Klub, under navnet: "Fortegnelse over Stempelaftryk fra danske Hjemmefrankomaskiner". En ca. 100 siders fortegnelse over de  forskellige brugere af hjemme-frankomaskiner og deres typer. Hæftet er sikkert glemt af mange og derfor gengives fortegnelsen af de registrerede brugere af hjemmefrankomaskiner af fabrikatet: NEOPOST - hvor der i 1938 kun var registreret 18 maskiner med aftale-nr. (som ses i cirkel i værdistemplet), brugt af 19 forskellige brugere. Maskine nr. 12 skiftede i 1929 ejer og findes derfor med 2 forskellige brugere.

1: GRØN & WITZKE A/S., København  
   a. uden Tekst
   b. I Ramme: Assurerer i Tide
   c. I Ramme: Monogram samt: Assurance skaber Tryghed

2: FORSIKRINGS-AKTIESELSKABET SKANDINAVIA, København
   a. uden Tekst
   b. Assurance skaber Tryghed

3: HEINRICH ROEPSTORFF, København
   a. uden Tekst

4: TH. HOLM, København
   a. uden Tekst

5: A/S JERNKONTORET, København
   a. uden Tekst

6: KAMPMANN & HERSKIND, København
   a. uden Tekst

7: A/S DE DANSKE SPRITFABRIKKER, København
   a. uden Tekst

8: A/S C.J. AGGERBECH, Horsens
   a. uden Tekst
 



9: SÆKKELEJE KOMPAGNIET A/S., København
   a. uden Tekst

10: MEJERIERNES OG LANDBRUGETS ULYKKESFORSIKRING, København
   a. uden Tekst

11: A.C. ILLUM A/S., København
   a. uden Tekst

12A: CHR. OLSEN & SØN, København (indtil 15/9-1929)
   a. uden Tekst

12B: LOUIS HANSEN & SØN, København
   a. uden Tekst

13: ODENSE VIN KOMPAGNI, Odense
   a. uden Tekst

14: VEJLE DAMPMØLLE A/S., Vejle
   a. uden Tekst

15: VEJLE OG OMEGNS ANDELS-SVINESLAGTERI, Vejle
   a. uden Tekst

16: KORSØR MARGARINEFABRIK A/S., Korsør
   a. uden Tekst

17: DANSK CEMENT CENTRAL, København
   a. uden Tekst

18: SYGE- & BEGRAVELSESKASSEN FREMTIDEN, København
   a. Bomærke: Nørrevold 15.

Stemplerne er antagelig løbende blevet taget i anvendelse fra ca. 1926 og de følgende år.
I 1938 hvor listen blev udformet, var kun maskine nr. 3 (HEINRICH ROEPSTORFF) og nr. 8 (A/S C.J. AGGERBECH) i anvendelse. NEOPOST maskinen med sine faste værdi-stempler var blevet forældet og kunderne foretrak det nye produkt FRANCOTYP, hvor man kunne indstille værdistemplet i de ønskede værdier, uden at skulle skifte værdistempler.



Nyopdaget færøsk perfin "FSH".

 

Nedenstående artikel er venligst udlånt af Thomas Sørensen fra Dansk Perfin Samlerklub. Artiklen blev oprindeligt bragt i Perfin Posten no. 81 og omhandler det nyopdagede perfin brev fra P/f Føroya Handilsvirki a/s sendt fra Thorshavn til Kvivik på Færøerne. (27. salg - Posthistorie, lot 759 - startpris 12.000 kr.)

---

I Perfin Posten nummer 56 og på side 13 viste Gustav Hansen, at han var kommet i besiddelse af perforeringen F50 som sad på afa nummer 349 og som helt tydeligt var blevet afstemplet i Thorshavn. Ud fra det viste objekt kunne man med rette stille spørgsmålet om der var tale om en ny perforering fra Færøerne eller var der et helt andet svar på spørgsmålet? Der kunne måske være tale om et brev eller et brevkort som havde været forsynet med svarporto.

Der skulle gå hele 8 år inden der kom et svar på spørgsmålet. Det viser sig, at der er tale om en perforering som har tilknytning til både Danmark og Færøerne.  

Som det ses af dokumentationen så er der tale om et færøsk firma med adresse i København. Poststempel og firmahistorie skal helt sikkert studeres nærmere, da det ikke kan udelukkes, at der er tale om et brev som er gået på Færøerne og intet har med postgangen at gøre i Danmark. Der er da også den mulighed, at der har været en del forsendelser som er blevet sendt samlet til kontoret på Færøerne, hvorfra det så er blevet postet på normal vis. 

Som det ses så er brevet blevet afstemplet i Thorshavn den 10. november 1953 og altså inden for den allerede kendte brugsperiode.

Tilbage står så spørgsmålet – hvorfor er brevet tilsyneladende blevet afsendt fra en firmaadresse i København, men poststemplet på Færøerne? Der fremkommer forhåbentlig flere oplysninger omkring firmaet på et senere tidspunkt. Jan Kristiansen har flere gode forbindelser til Færøerne og kan forhåbentlig hjælpe med firmahistorien.

Meget kort kan jeg oplyse, at der er tale om et import/eksport firma med adresse i Malmøgade 9 i København. Af Krak fremgår det, at der er tale om Københavns kontoret. Ved videre søgning fremkommer P/f Føroya Handilsvirki a/s, Sørvagur og tilsyneladende er indehaveren identisk med Hugo Fjordoy.  Mon ikke hovedkontoret så har ligget på Sørvagur?

Glemte jeg at fortælle, hvor denne smukke dokumentation stammer fra? Brevet er dukket op hos Fyns Frimærke Service og vil helt sikkert blive solgt på en senere auktion. Mon ikke der vil blive stor rift om brevet, som er en ”guldklump” for både perfinsamlere og Færø samlere?

Postrøveri i Svaneke 1921

Røveriet imod Postbilen fra Svaneke til Østermarie.



Beskadiget adressekort med affaldede mærker. Påskrevet: Indg. beskadiget her hidrørt fra plyndret Post af 20 ds. og ovalstempel Svaneke Postkontor d. 24.12.1921 til Rønne. Ankomst stemplet i Rønne d. 28.12.1921. Fra postrøveri imod postbilen mellem Svaneke og Østermarie. Unik. (27. Salg -Posthistorie, lot 508 - startpris: 5000 kr)

Et postrøveri fra Svaneke-bilen den 20. december 1921 blev datidens store samtaleemne på Bornholm, da det blev opdaget, at 30.000 kr. i værdiforsendelser, var blevet stjålet på turen fra Svaneke til Østermarie. I de lokale aviser beskrives forløbet således:

”Stik lige ud og hente Posten”, sagde Stationsmester Kjeldsen i Østermarie til Stationskarlen, efter at Postbilen fra Svaneke var kommet. ”Her har du Nøglen”. Faa Øjeblikke efter kommer Karlen forpustet tilbage. ”Der er sket noget! Posten er væk - Boksen er i stykker - der er slået hul i den!”

Den røvede Postbilen mellem Svaneke og Østermarie.

Boksen, der var anbragt uden på bilen, var skrællet i stykker og indholdet var forsvundet. Chauffør Svendsen blev tilkaldt, men han kunne kun forklare at postboksen var i orden, da han låste den i Svaneke, og at der var flere breve med. En telefon opringning til Svaneke oplyste, at der blandt brevene var flere værdiforsendelser, deriblandt et på 30.000 kr.

Der var ingen tvivl. Der var sket et røveri, og politiet blev tilkaldt. Politiet undersøgte vognen og fandt en mængde afskrabninger under postboksen.

Da der ikke blev gjort ophold på turen, måtte røveren have ligget på lur og sprunget på vognen. Han må have klamret sig til vognen med den ene hånd og brudt boksen op med den anden, og derefter stjålet indholdet.

Politiet forhørte sig på stationskontoret og fik at vide, at der var en person, som ved flere lejligheder havde forhørt sig om bilens afgangstider, og om den medbragte værdiforsendelse.

Politiet sendte en mand ud for at hente personen til afhøring, men det blev først hen ad midnat, før de fik fat i ham. Avisen skriver videre:

”Han nægter alt. Spiritusaande slaar Betjentene i Næsen, mens han med grødet Stemme bedyrer sin Uskyld. Men der er ingen Pardon. Det viser sig hurtigt, at han har mere end fire hundrede Kroner paa sig, og en hastig Husundersøgelse giver til Resultat, at der bag Sengestoplen findes andre 29.500 Kr. Ved denne Opdagelse bryder Røveren sammen og tilstaar Røveriet”.

Berget post fra D/S “Håkon VII”

S/S ”Haakon VII” (1907-1929)

Da dampskibet S/S "Haakon VII" blev leveret, var hun et af ​​Norges største og fineste skibe. Efter  sin jomfrurejse fra Trondheim til Oslo d. 7 maj 1907, blev skibet d. 23 maj indsat på Englandsruten sammen med S/S "Vega", S/S "Irma" og S/S "Venus" fra Det Bergenske Dampskibsselskab (BDS). I 1912, udvidelse promenadedækket på Ørerne Mekaniske Værksted i Trondheim. Efter udbruddet af 1. verdenskrig d. 28 Juli 1914 var Englandsruten er en tid indstillet, men blev hurtigt sat i gang igen. 10. april 1916 blev S/S "Haakon VII" beskudt af en tysk ubåd, men kom uskadt fra hændelsen. I 1917 og det meste af 1918 var skibet lagde op. Efter den tyske kapitulation i november 1918, var hun igen tilbage på Englandsruten. I 1920 opstod der recession efter 1. verdenskrig, dampskibsselskabet fik økonomiske vanskeligheder og måtte lukke urentable ruter. I oktober 1921 trak Det Bergenske Dampskibsselskab sig ud af Englandsruten og S/S "Haakon VII" blev lagt op i Trondheim.

Hurtigruten

I maj 1922 og i 1923 blev skibet indsat på Hurtigruten i sommerhalvåret. Indtil S/S "Dronning Maud" blev leveret i 1925, var S/S "Haakon VII" det største dampskib på Hurtigruten. I 1923 blev der planlagt 6 ugentlige afgange til Kirkenes, 1 fra Stavanger, 1 fra Trondheim, og 4 fra Bergen. Efter S/S "Haakon Jarl" s tragiske tab d. 17 juni 1924, blev S/S "Haakon VII" sat i permanent fart hele året. I November 1924 assisterede hun S/S "Rana", som var løbet på grund ved Vallersund i Sør-Tøndelag og slæbte hende til Trondheim. I marts 1925 kolliderede S/S ”Haakon VII”med en anden damper, der som lå ved kaj i Molde.

15 øre Løve enkeltbrevkort fra Skogns Stasjon d. 5.10. 1929 til Stavanger. Beskadiget ved skibsforlis ved Florø d. 6.10.1929 og bjerget ca. 6 mdr. senere. Violet stempel: Berget post fra D/S “Håkon VII” og sidestemplet Stavanger d. 11.4.1930. Flot objekt efter ½ år i vand. (27. Salg - Posthistorie, Lot no. 995 - startpris: 2500 kr.)

Forliset

Den 6. Oktober 1929 var S/S "Haakon VII" på sydgående fart mellem Florø og Bergen med 74 mennesker ombord. Det var nat, kraftig regn og sydøst vind. På broen stod kaptajn, lods og en lodsassistent. I stormen kom skibet ud af kurs, og omkring 22:30 gik hun fuld kraft på Melsholmen ved Stavenes i Sogn og Fjordene. Stævnen var på tørt land og skibet begyndte at krænge voldsomt til styrbord. Agterskibet var under vand, og skibet stod tilbage med en slagside på næsten 90 ° og kunne når som helst glide af skæret og forsvinde i dybet. Det lykkedes bådsmand Anders Andersen fra Brønnøysund at bringe 55 mennesker i sikkerhed fra forskibet og over på øen. De overlevende var nødt til at søge ly på den nøgne ø natten over, før de næste morgen blev fundet og bragt til Florø. Bådsmand Anders Andersen blev senere tildelt medalje for Ædel Dåd i guld. 18 personer omkom den nat, heraf ni besætningsmedlemmer og ni passagerer.

S/S "Haakon VII" lå på revet hele vinteren. Først i april 1930 var vejrforholdene gode nok til et bjergningsforsøg. Skibet blev først rettet op og derefter bragt flot. Hun blev slæbt til Bergen og kom i dok d.  16. april 1930 ved Bergen Mekaniske Værksted på Laksevåg. Efter en grundig inspektion, blev skibet kondemneret. I august 1930 blev vraget solgt til Stavanger Skibs-Ophugnings Co. A/S som senere samme år huggede skibet op.

Avis-notits fra "Adreseavisen" d. 8.4.1930:

VERDIPOSTEN REDDET UT SØNDAG
Representanter for postkontoret i Trondhjem er kommet til Bergen for å ta vare på posten. Hittil er bragt iland verdipost og brevpost, som er videresendt til tørring og videre ekspedering. "Haakon VII" haddde 25 pengebrev på kr. 7.435,52, bestemt for Bergen, og 7 pengebrev i transitt over Bergen på tilsammen 4.517,60, ialt kr. 11.953,12. Hertil kommer 21 rekommanderte brev til Bergen, samt adskillige brevpost og pakkepost.
Det viser seg vanskelig å finne alt av posten, da denne var anbragt på forkjellige steder på skibet, og nu delvis er kommet sammen med godset. Som alltid ved sådanne anledninger, må den største del av posten antas å være opløst av vannet og ødelagt, særlig den post som lå løs i reolene ved forliset. For brevenes vedkommende har man erfaring for at de brev som som ligger bundet sammen i pakker, kan holde sig bra i måneder under vann, så skriften ennu er leselig når brevene er tørret. Posten vil etter anmodning av Postmesteren i Trondhjem, bli anbragt til Trondhjems postkontor  og tatt under behandling. Efter hvert som brevene blir tørret, vil de bli tilstillet adressatene. For den ombordværende pakkepost er der allerede ydet erstatning til eierne. Verdiposten blev reddet søndag og sendt til Trondhjem til videre behandling. Også for den var det i det vesentlige ydet erstatning av postvesenet.

Kilde: 
Wikipedia - D/S "Haakon VII" 
Arkivverket.no vedr. D/S "Haakon VII" forlis

Brotype I stempler

 

Brotype Ib, Ic, Id stempler & Brotype I stempler på stålstik udg.

I januar 1891 indledte Postvæsnet forsøg med en ny stempeltype, den såkaldte ”Schweizertype”, ved tre postkontorer: Købmagergade (Kjøbenhavn K), Kolding og Svendborg. Stemplet bestod af en "datobro" med drejelige cifre. Forsøget blev hurtigt en stor succes og Schweizertype- eller brotype-stemplet blev den gennemgående stempeltype i Danmark de næste mere end 100 år. At samle alle danske brotype-stempler er næsten en uoverkommelig opgave. Derfor er det også den enkelte samler, der udstikker rammerne for sin egen stempelsamling. Det kunne være efter: geografi (fx Bornholm eller Færøerne), anvendelse (fx Bureau-stempler) eller noget helt tredje. Man kan i nogle tilfælde finde hjælp ved hjælp af kataloger eller håndbøger, men generelt er det "At samle på Brotype-stempler" forbundet med en stor grad af pionerarbejde, men samtidig med gode muligheder for at finde hidtil ukendte stempler – i særdeleshed blandt brotype-stemplernes undertyper. Til inspiration bringes en fortegnelse over BRO Ib, Ic og Id stempler, samt BRO I stempler benyttet i stålstikperioden - dvs. efter d. 1. Juli 1933. Tilføjelser til oversigten er meget velkomne og kan mailes til stamps@stamps.dk.   BRO Ic: GUDHJEM d. 11.7.1935 i Stålstik perioden BRO I stempler (vandrette brolinier og buer med gitter) i undertyperne: BRO Ib = Tidsinterval med F-E ("krølle" E) Antal stempler: 23 BRO Ic = Tidsinterval 00-24 (hele timer) Antal stempler: 234 BRO Id = Tidsangivelse 00.00-24.00 (timer.minutter) Antal stempler: 9 BRO I på Stålstik udg. = Anvendt efter 1.7.1933 Antal stempler: 283 Alfabetisk fortegnelse   Postnr. By Ib Ic Id Stålstik 5320 Agedrup   c   c 3770 Allinge -* b c   c 8961 Allingaabro   c   a/c 6624 Andst       a 4792 Askeby   c     4572 Asminderup St.   c     4550 Asnæs   c     8351 Assedrup   c   c 5610 Assens b c   b/c 8963 Auning   c   c 2880 Bagsværd       a 8444 Balle   c     2750 Ballerup   c     6252 Bedsted   c   c 9441 Biersted   c   c 6852 Billum   c   a/c 7183 Bindeballe       a 8900 Bjerregrav   c   c 9600 Blære   c   c 3714 Bodilsker   c   c 5400 Bogense   c   c 7441 Bording       a 4791 Borre   c     6931 Borris       a 8210 Brabrand   c   c 6740 Bramminge b       5671 Brobyværk *   c   c 5671 Brobyværk *** b c   c 8654 Bryrup       a 8782 Braaskov   c     2860 Buddinge       a 7580 Bur   c   c 8800 Bækkelund       a 4731 Bøgesø   c     8985 Dalbyovre       a 8721 Daugaard   c   c 5330 Dræby   c   c 9352 Dybvad   c   c 8400 Ebeltoft   c   c 5853 Ellested   c   c 9543 Ellidshøj   c   c 6700 Esbjerg     d d 3060 Esrom   c   c 8722 Falling   c   c 5692 Fangel   c   c 3520 Farum   c   c 4173 Fjenneslev   c   c 4200 Flakkebjerg   c   c 5632 Flemløse   c   c 4400 Forsinge   c   c 7453 Frederiks       a 3480 Fredensborg b       5250 Fruens Bøge   c   c 4250 Fuglebjerg b c     4480 Fuglede   c   BRO Ic: KOKKEDAL d. 20.5.1932 Postnr. By Ib Ic Id Stålstik 8600 Funder   c   a/c 4540 Faarevejle St.   c     8990 Faarup   c   c 8882 Faarvang       a 4621 Gadstrup       a 7321 Gadbjerg   c   c 8464 Galten   c   c 8740 Gammelstrup       a 9670 Gatten       a 3250 Gilleleje   c   c 9260 Gistrup   c   c 7323 Give   c   c 4874 Gjedser   c   c 4874 Gjedser/Færgehal   c   c 9631 Gjedsted   c     6690 Gjørding   c   c 4281 Gjørlev   c     5620 Glamsbjerg   c   c 2600 Glostrup   c     4171 Glumsø   c   c 8784 Gramrode   c   c 6054 Gravens   c     6771 Gredstedbro   c   c 7100 Greisdal       a 7200 Grindsted   c     3230 Græsted   c     3230 Græsted/JB.P.E.   c   c 3760 Gudhjem   c   c 5884 Gudme   c   c 9282 Gudumholm   c     9250 Gug   c   a/c 5400 Guldbjerg       a 9560 Hadsund b       9560 Hadsund/JB.P.E   c     9240 Halkjær       a 9370 Hals   c     9450 Halvrimmen   c   c 8450 Hammel   c   c 7830 Hanbjerg       a 7181 Haraldskjær Fabr.       a 8462 Harlev   c   c 3790 Hasle   c     4690 Haslev   c   c 2640 Hedehusene   c   c 8722 Hedensted       a 6854 Henne   c   a/c 7700 Hillerslev       a 3400 Hillerød **     d d 8530 Hjortshøj   c   c 4960 Holeby   c     6670 Holsted b c     3100 Hornbæk   c   c 8543 Hornslet b c   c 9600 Hornum b c   c 7600 Humlum       a 8350 Hundslund   c   c 9582 Hurup   c   c 9620 Hvam       a 8400 Hyllested   c   c 7753 Hørdum   c   c 8362 Hørning   c   c 5683 Haarby   c   c 4652 Haarlev       a 7430 Ikast   c   a/c 7300 Jellinge   c   c 5661 Jordløse   c   c 7130 5472 Juelsminde Jullerup   c   c a 4450 Jyderup   c   c 4771 Kallehave   c     4736 Karrebæksminde   c     4360 Kirke-Eskildstrup       a 5771 Kirkeby   c   c BRO Ic: NØRRE-SNEDE d. 13.4.1931. Postnr. By Ib Ic Id Stålstik 2100 3711 Kjøbenhavn/*5* Kjøllergaard   c d a 3870 Klaksvig   c     9270 9690 Klarup Klim   c   c c 7671 Klinkeby   c   c 4430 Knabstrup   c   c 8420 Knebel   c   c 2980 Kokkedal   c   c 8792 Koldby   c   c 8560 Kolind   c   c 9293 Komdrup   c   c 4156 Kværkeby   c   c 5772 Kværndrup   c   c 5300 Ladby   c   c 4772 Langebæk   c   c 9312 Langholt   c   c 8870 Langaa   c   c 4320 Leire   c   c 7183 Limskov       a 3712 Lobbæk       a 6856 Lunde J.   c   a/c 6640 Lunderskov   c     6640 Lunderskov/JB.P.E.   c   c 8751 Lundum   c   c 7800 Lyby   c   c 2800 Lyngby   c   c 8520 Lystrup St.   c   c 8831 Løgstrup       a 8542 Løgten   c   c 9480 Løkken   c   c 8670 Laasby       a 5290 Marslev   c   c 5960 Marstal   c   c 4370 Merløse       a 5642 Millinge   c   c 4190 Munkebjergby   c   c 8544 Mørke   c   c 4440 Mørkøv   c   c 2760 Maaløv       a 8320 Maarslet   c     8352 Neder-Randlev   c   c 3730 Nexø b c   c 7700 Nors   c   a/c 8986 Norup       a 7400 Nybo   c   c 4380 Nyrup       a 4774 Nyraad   c   c 2850 Nærum       a 5672 Nørre-Broby   c   c 6830 Nørre-Nebel/JB.P.E.   c   c 7620 Nørre Nissum       a 8766 Nørre-Snede b c   c 5652 Nørre-Søby   c   c 5620 Naarup   c   c 5000 Odense ***   c d d       9500 Onsild   c   c 8461 Ormslev   c   c 5883 Oure   c   c 6855 Outrup       a 5791 Pederstup   c   c 8964 Pindstrup   c   c 7070 Pjedsted   c   c 4720 Præstø b c   c 8900 Randers     d d 8763 Rask Mølle   c   c 8800 Ravnstrup       a 8600 Resenbro   c   c BRO Id: ODENSE d. 18.3.1937 Postnr. By Ib Ic Id Stålstik 8800 Rindsholm       a 5750 Ringe b c   c 7870 Roslev   c   c 4243 Rude   c   c 4291 Ruds-Vedby   c     4291 Ruds-Vedby/JB.P.E.   c   c 8680 *Ry*    c   c 8840 Rødkjærsbro   c   c 4262 Sandved   c   c 9662 Sebbesund       a 6861 Sig   c   a/c 8600 Silkeborg     d d 9620 Simested   c   c 5492 Skalbjerg   c     8832 Skals       a 9572 Skelund   c   c 7400 Skibbild   c   c 7181 Skibet       a 7800 Skive/JB.P.E.     d d 7454 Skelhøje       a 2942 Skodsborg   c   c 2740 Skovlunde   c   c 2920 Skovshoved   c   c 8746 Slagballe       a 8600 Sminge   c   a/c 7752 Snedsted   c   c 4460 Snertinge   c   c 4732 Snesere       a 4180 Sorø/JB.P.E   c   c 8472 Sporup       a 8260 Staustrup   c   c 4295 Stenlille       a 5771 Stenstrup   c     7850 Stoholm       a 2792 St. Magleby   c   c 5673 Staaby   c   c 9381 Sulsted   c   c 7451 Sunds   c   c 3740 Svaneke b c   c 8692 Svejbæk   c   c 9300 Sæby/JB.P.E.   c   c 9240 Sønderholm       a 8700 Søvind   c   c 4733 Tappenøje       a 6880 Tarm   c   c 7060 Taulov   c   c 8410 Thorsager   c   c 9690 Thorup St.   c   c 8641 Toustrup       a 6731 Tjæreborg   c     4230 Tjæreby   c   c 7751 Todbøl       a 4640 Tokkerup       a 5572 Tommerup   c   c 5953 Tranekjær   c   c 3880 Trangisvaag   c   c/g 5992 Troense   c   c 8670 Trustrup   c   c 8731 Tvingstrup   c   c 7500 Tvis   c   c 9382 Tylstrup b     b 4340 Tølløse b c   c 4340 Tølløse/JB.P.E.   c   c 8740 Tønning       a 7160 Tørring/JB.P.E.   c   c 2630 Taastrup b c   c 8900 Uggelhuse b c   c 7790 Uglev   c   c 7171 Uldum b c   c 9363 Ulsted   c   c 9430 Vadum   c   c 4651 Vallø   c   c 6800 Varde/JB.P.E.       a 4294 Vedde   c   c 9573 Veddum   c   c 4873 Veggerløse   c   c 7100 Veile     d d 6600 Vejen/JB.P.E.   c     7742 Vesløs       a 5663 Vester-Hæsinge   c   c 8260 Viby J.   c   c 4771 Viemose   c   c BRO Ib: AALBORG d. 24.1.1923 Postnr. By Ib Ic Id Stålstik 9670 Vindblæs       a 8754 Vinding       a 4390 Vipperød   c   c 9571 Visborg   c   c 8965 Volk Mølle   c   c 4760 Vordingborg/JB.P.E.   c     4760 Vordingborg/JB.P.E.II   c     6840 Vrøgum       a 8762 Vrønding   c     9760 Vraa b c   c 9661 Vægger       a 4400 Værslev   c   c 3890 Vaag   c   c 9291 Vaast   c   c 7781 Ydby   c   c 3650 Ølstykke   c   c 5853 Ørbæk   c   c 8772 Ørting   c   c 8752 Østbirk   c   c 8984 Øster-Tørslev   c   c 9750 Øster-Vraa   c     9600 Østrup   c   c 3720 Aakirkeby   c   c 3720 Aakirkeby/JB.P.E.   c   c 9000 Aalborg *** b       9000 Aalborg/JB.P.E.     d d 9620 Aalestrup   c   c 9620 Aalestrup/JB.P.E.   c   c 8500 Aalsø   c   c 9600 Aars/JB.P.E.   c   c             Bureau Assens-Tommerup       e Bureau Horsens-Juelsminde       e Bureau Høng-Tølløse       e Bureau Kjøbenhavn-Frederikssund       e Bureau Kjøbenhavn-Gjedser       e Bureau Kjøbenhavn-Kallundborg       e Bureau Kjøbenhavn-Malmø       f Bureau Kjøbenhavn-Masnedsund       e Bureau Kjøbenhavn-Nykjøbing F.       e Bureau Kjøbenhavn-Slangerup       e Bureau Bureau Nyborg-Fredericia Nyborg-Svendborg       e e Bureau Nykjøbing S.-Holbæk       e Bureau Odense-Bogense       e Bureau Odense-Faaborg       e Bureau Randers-Ryomgaard       e Bureau Rønne-Neksø       e Bureau Rønne-Nexø       e Bureau Bureau Struer-Thisted Thisted-Fjerritslev       e e Bureau Vemb-Thyborøn       e Bureau Aalborg-Hadsund       e