Sommertid vil sige at man i
sommerhalvåret stiller uret en time frem i forhold til normaltid og derved
bedre kan udnytte døgnets lyse timer.
Sommertid blev første gang indført i
Danmark under den 1. verdenskrig i perioden fra 5. maj til 30. september 1916. Dengang
som en foranstaltning for at kunne spare på energien, men ordningen blev modtaget
meget blandet ude i befolkningen. Håndværk og industri var begejstrede, men hos
landets hovederhverv, landbruget, blev det mødt med kraftig modstand. Derfor
blev sommertid ikke gentaget i de følgende krigsår.
Da krigen i 1940 atter ramte
Danmark, blev spørgsmålet om at indføre sommertid på ny rejst.
Utvivlsomt under kraftig påvirkning af, at vores besættelsesmagt Tyskland,
havde indført sommertid den 2. april 1940. Statsminister Stauning var i tvivl,
han så fordele i en bedre udnyttelse af dagslyset, men var også lydhør overfor
bøndernes protester om at en ekstra time om morgenen var helt nyttesløs, når
markerne var for våde af dug, til at der kunne arbejdes. Videre blev det argumenteret,
at det ville være umuligt at få ungdommen til at gå en time tidligere i seng,
så de ville få for deres søvn og være skikkede til dagens arbejde.
Politisk ville man derfor ikke
tage initiativ til at indføre sommertid. Imidlertid begyndte virksomheder ude i
landet at indføre deres egne sommertids-ordninger og i aviserne kunne man den
21. april læse, at Statsministeriet overvejede at lave en særlig ”By-Sommertid”.
Kort efter omtales en kompromisløsning gældende fra den 29. april med
sommertid hvor uret kun skulle stilles en halv time frem, noget som hurtigt
blev forkastet. Den endelige løsning blev en kort sommertidsperiode indtil
høsten, så var bønderne også blevet hørt og der blev officielt indført
sommertid i perioden fra 15. maj til 15. august.
Hurtigt blev sommertiden en
succes, i krigens og besættelsens skygge forstod danskerne at nyde de lyse
sommeraftener og da man nærmede sig august, ville mange ikke af med sommertiden
igen. Her stod bøndernes parti Venstre fast i folketinget, en aftale var en
aftale og sommertiden skulle afsluttes den 15. august. Igen var det de private kræfter
som tog initiativet, skibsreder A. P. Møller udtalte i et interview, at det jo
stod folk frit for at stå op en time tidligere og derved fortsætte sin egen
sommertid.
Denne ide greb både private og
den offentlige sektor. Med Justitsministeriets Propagandakontor og under
sloganet ”Dagens Arbejde ved Dagens Lys”, skulle en særlig kontor-sommertid
fortsætte, når den officielle sommertid sluttede. Banker, forretninger og
offentlige kontorer skulle åbne kl. 8 i stedet for kl. 9.
Postvæsenet indgik også i
Justitsministeriets Propagandakontors kampagne, ved fra den 10. August 1940 at benytte tekstmaskinstemplet: ”Dagens Arbejde ved Dagens Lys – begynd Tidligere” ved
Københavns Omkarteringspostkontor (København OMK. 7) på københavnske brevforsendelser.
Ifølge nedenstående artikel fra
den 11. august 1940, der bl.a. omtaler en særlig mærkat, som kunne benyttes af
kontorer eller virksomheder som flyttede deres arbejdstider, fornemmer man en
vis usikkerhed om hvornår og i hvilke omfang den frivillige ”Kontor-Sommertid”
vil træde i kraft.
Da årets sommertid den 15. august
skulle slutte, skete der imidlertid noget helt uventet, den tyske værnemagt
forlangte at sommertiden skulle forlænges med først 2 uger – til 1. september,
dernæst at den skulle fortsætte til 1. oktober og senere at den skulle være
gældende året ud.
Således faldt Justitsministeriets Propagandakontors kampagne og
de mange frivillige initiativer til jorden med et brag – det var formålsløst at
indføre ”Kontor-Sommertid”, hvis der i forvejen var sommertid og kampagnen
måtte stoppe. Denne dramatiske udvikling gjorde også, at postvæsenets
tekstmaskinstempel kun blev benyttet nogle ganske få dage og derfor i dag er ret
eftertragtet.
Den 7. december tog statsminister
Stauning konsekvensen af de tyske krav og fremsatte lovforslag om at sommertid
skulle være gældende i hele 1941. I praksis kom Danmark til at have sommertid fra
15. maj 1940 til den 2. november 1942 – ca. 900 dage, herefter hvert år i
sommermånederne indtil 1948. Indtil krigens slutning for at følge den tyske
sommertid og i de første efterkrigsår som en energi- og ressourcebesparende
foranstaltning.
Siden Energikrisen i 1980 og
indtil dato har der været sommertidsordning i Danmark.
