Fyns Frimærke Service

Danske Neopost stempler

2011-12-05T23:25:00.003+01:00

I 1938 udgav E. Ohlhues og C.V. Schledermann Larsen et lille skrift, med støtte fra Danmarks Filatelist Union og Københavns Philatelist Klub, under navnet: "Fortegnelse over Stempelaftryk fra danske Hjemmefrankomaskiner". En ca. 100 siders fortegnelse over de forskellige brugere af hjemme-frankomaskiner og deres typer. Hæftet er sikkert glemt af mange og derfor gengives fortegnelsen af de registrerede brugere af hjemmefrankomaskiner af fabrikatet: NEOPOST - hvor der i 1938 kun var registreret 18 maskiner med aftale-nr. (som ses i cirkel i værdistemplet), brugt af 19 forskellige brugere. Maskine nr. 12 skiftede i 1929 ejer og findes derfor med 2 forskellige brugere.

1: GRØN & WITZKE A/S., København
   a. uden Tekst
   b. I Ramme: Assurerer i Tide
   c. I Ramme: Monogram samt: Assurance skaber Tryghed

2: FORSIKRINGS-AKTIESELSKABET SKANDINAVIA, København
   a. uden Tekst
   b. Assurance skaber Tryghed

3: HEINRICH ROEPSTORFF, København
   a. uden Tekst

4: TH. HOLM, København
   a. uden Tekst

5: A/S JERNKONTORET, København
   a. uden Tekst

6: KAMPMANN & HERSKIND, København
a. uden Tekst

7: A/S DE DANSKE SPRITFABRIKKER, København
a. uden Tekst

8: A/S C.J. AGGERBECH, Horsens
   a. uden Tekst

9: SÆKKELEJE KOMPAGNIET A/S., København
   a. uden Tekst

10: MEJERIERNES OG LANDBRUGETS ULYKKESFORSIKRING, København
   a. uden Tekst

11: A.C. ILLUM A/S., København
   a. uden Tekst

12A: CHR. OLSEN & SØN, København (indtil 15/9-1929)
   a. uden Tekst

12B: LOUIS HANSEN & SØN, København
   a. uden Tekst

13: ODENSE VIN KOMPAGNI, Odense
   a. uden Tekst

14: VEJLE DAMPMØLLE A/S., Vejle
   a. uden Tekst

15: VEJLE OG OMEGNS ANDELS-SVINESLAGTERI, Vejle
   a. uden Tekst

16: KORSØR MARGARINEFABRIK A/S., Korsør
   a. uden Tekst

17: DANSK CEMENT CENTRAL, København
   a. uden Tekst

18: SYGE- & BEGRAVELSESKASSEN FREMTIDEN, København
   a. Bomærke: Nørrevold 15.

Stemplerne er antagelig løbende blevet taget i anvendelse fra ca. 1926 og de følgende år.
I 1938 hvor listen blev udformet, var kun maskine nr. 3 (HEINRICH ROEPSTORFF) og nr. 8 (A/S C.J. AGGERBECH) i anvendelse. NEOPOST maskinen med sine faste værdi-stempler var blevet forældet og kunderne foretrak det nye produkt FRANCOTYP, hvor man kunne indstille værdistemplet i de ønskede værdier, uden at skulle skifte værdistempler.

Nyopdaget færøsk perfin "FSH".

2011-11-12T22:28:00.000+01:00

Nedenstående artikel er venligst udlånt af Thomas Sørensen fra Dansk Perfin Samlerklub. Artiklen blev oprindeligt bragt i Perfin Posten no. 81 og omhandler det nyopdagede perfin brev fra P/f Føroya Handilsvirki a/s sendt fra Thorshavn til Kvivik på Færøerne. (27. salg - Posthistorie, lot 759 - startpris 12.000 kr.)

I Perfin Posten nummer 56 og på side 13 viste Gustav Hansen, at han var kommet i besiddelse af perforeringen F50 som sad på afa nummer 349 og som helt tydeligt var blevet afstemplet i Thorshavn. Ud fra det viste objekt kunne man med rette stille spørgsmålet om der var tale om en ny perforering fra Færøerne eller var der et helt andet svar på spørgsmålet? Der kunne måske være tale om et brev eller et brevkort som havde været forsynet med svarporto.

Der skulle gå hele 8 år inden der kom et svar på spørgsmålet. Det viser sig, at der er tale om en perforering som har tilknytning til både Danmark og Færøerne.

Som det ses af dokumentationen så er der tale om et færøsk firma med adresse i København. Poststempel og firmahistorie skal helt sikkert studeres nærmere, da det ikke kan udelukkes, at der er tale om et brev som er gået på Færøerne og intet har med postgangen at gøre i Danmark. Der er da også den mulighed, at der har været en del forsendelser som er blevet sendt samlet til kontoret på Færøerne, hvorfra det så er blevet postet på normal vis.

Som det ses så er brevet blevet afstemplet i Thorshavn den 10. november 1953 og altså inden for den allerede kendte brugsperiode.

Tilbage står så spørgsmålet – hvorfor er brevet tilsyneladende blevet afsendt fra en firmaadresse i København, men poststemplet på Færøerne? Der fremkommer forhåbentlig flere oplysninger omkring firmaet på et senere tidspunkt. Jan Kristiansen har flere gode forbindelser til Færøerne og kan forhåbentlig hjælpe med firmahistorien.

Meget kort kan jeg oplyse, at der er tale om et import/eksport firma med adresse i Malmøgade 9 i København. Af Krak fremgår det, at der er tale om Københavns kontoret. Ved videre søgning fremkommer P/f Føroya Handilsvirki a/s, Sørvagur og tilsyneladende er indehaveren identisk med Hugo Fjordoy. Mon ikke hovedkontoret så har ligget på Sørvagur?

Glemte jeg at fortælle, hvor denne smukke dokumentation stammer fra? Brevet er dukket op hos Fyns Frimærke Service og vil helt sikkert blive solgt på en senere auktion. Mon ikke der vil blive stor rift om brevet, som er en ”guldklump” for både perfinsamlere og Færø samlere?

Postrøveri i Svaneke 1921

2011-11-10T20:11:00.001+01:00

Røveriet imod Postbilen fra Svaneke til Østermarie.

Beskadiget adressekort med affaldede mærker. Påskrevet: Indg. beskadiget her hidrørt fra plyndret Post af 20 ds. og ovalstempel Svaneke Postkontor d. 24.12.1921 til Rønne. Ankomst stemplet i Rønne d. 28.12.1921. Fra postrøveri imod postbilen mellem Svaneke og Østermarie. Unik. (27. Salg -Posthistorie, lot 508 - startpris: 5000 kr)

Et postrøveri fra Svaneke-bilen den 20. december 1921 blev datidens store samtaleemne på Bornholm, da det blev opdaget, at 30.000 kr. i værdiforsendelser, var blevet stjålet på turen fra Svaneke til Østermarie. I de lokale aviser beskrives forløbet således:

”Stik lige ud og hente Posten”, sagde Stationsmester Kjeldsen i Østermarie til Stationskarlen, efter at Postbilen fra Svaneke var kommet. ”Her har du Nøglen”. Faa Øjeblikke efter kommer Karlen forpustet tilbage. ”Der er sket noget! Posten er væk - Boksen er i stykker - der er slået hul i den!”

Den røvede Postbilen mellem Svaneke og Østermarie.

Boksen, der var anbragt uden på bilen, var skrællet i stykker og indholdet var forsvundet. Chauffør Svendsen blev tilkaldt, men han kunne kun forklare at postboksen var i orden, da han låste den i Svaneke, og at der var flere breve med. En telefon opringning til Svaneke oplyste, at der blandt brevene var flere værdiforsendelser, deriblandt et på 30.000 kr.

Der var ingen tvivl. Der var sket et røveri, og politiet blev tilkaldt. Politiet undersøgte vognen og fandt en mængde afskrabninger under postboksen.

Da der ikke blev gjort ophold på turen, måtte røveren have ligget på lur og sprunget på vognen. Han må have klamret sig til vognen med den ene hånd og brudt boksen op med den anden, og derefter stjålet indholdet.

Politiet forhørte sig på stationskontoret og fik at vide, at der var en person, som ved flere lejligheder havde forhørt sig om bilens afgangstider, og om den medbragte værdiforsendelse.

Politiet sendte en mand ud for at hente personen til afhøring, men det blev først hen ad midnat, før de fik fat i ham. Avisen skriver videre:

”Han nægter alt. Spiritusaande slaar Betjentene i Næsen, mens han med grødet Stemme bedyrer sin Uskyld. Men der er ingen Pardon. Det viser sig hurtigt, at han har mere end fire hundrede Kroner paa sig, og en hastig Husundersøgelse giver til Resultat, at der bag Sengestoplen findes andre 29.500 Kr. Ved denne Opdagelse bryder Røveren sammen og tilstaar Røveriet”.

Berget post fra D/S “Håkon VII”

2011-11-10T00:00:00.000+01:00

S/S ”Haakon VII” (1907-1929)

Da dampskibet S/S "Haakon VII" blev leveret, varhun et af Norges største og fineste skibe. Efter sin jomfrurejse fra Trondheim til Oslo d. 7 maj1907, blev skibet d. 23 maj indsat på Englandsruten sammen med S/S"Vega", S/S "Irma" og S/S "Venus" fra Det BergenskeDampskibsselskab (BDS). I 1912, udvidelse promenadedækket på Ørerne MekaniskeVærksted i Trondheim. Efter udbruddet af 1. verdenskrig d. 28 Juli 1914 varEnglandsruten er en tid indstillet, men blev hurtigt sat i gang igen. 10. april1916 blev S/S "Haakon VII" beskudt af en tysk ubåd, men kom uskadtfra hændelsen. I 1917 og det meste af 1918 var skibet lagde op. Efter den tyskekapitulation i november 1918, var hun igen tilbage på Englandsruten. I 1920opstod der recession efter 1. verdenskrig, dampskibsselskabet fik økonomiskevanskeligheder og måtte lukke urentable ruter. I oktober 1921 trak DetBergenske Dampskibsselskab sig ud af Englandsruten og S/S "HaakonVII" blev lagt op i Trondheim.

Hurtigruten

I maj 1922 og i 1923 blev skibet indsat på Hurtigruten i sommerhalvåret. IndtilS/S "Dronning Maud" blev leveret i 1925, var S/S "Haakon VII"det største dampskib på Hurtigruten. I 1923 blev der planlagt 6 ugentlige afgangetil Kirkenes, 1 fra Stavanger, 1 fra Trondheim, og 4 fra Bergen. Efter S/S"Haakon Jarl" s tragiske tab d. 17 juni 1924, blev S/S "HaakonVII" sat i permanent fart hele året. I November 1924 assisterede hun S/S"Rana", som var løbet på grund ved Vallersund i Sør-Tøndelag ogslæbte hende til Trondheim. I marts 1925 kolliderede S/S ”Haakon VII”med enanden damper, der som lå ved kaj i Molde.

15 øre Løve enkeltbrevkort fra Skogns Stasjon d. 5.10. 1929 til Stavanger. Beskadiget ved skibsforlis ved Florø d. 6.10.1929 og bjerget ca. 6 mdr. senere. Violet stempel: Berget post fra D/S “Håkon VII” og sidestemplet Stavanger d. 11.4.1930. Flot objekt efter ½ år i vand. (27. Salg - Posthistorie, Lot no. 995 - startpris: 2500 kr.)

Forliset

Den 6. Oktober 1929 var S/S "Haakon VII" på sydgående fart mellem Florøog Bergen med 74 mennesker ombord. Det var nat, kraftig regn og sydøst vind. Påbroen stod kaptajn, lods og en lodsassistent. I stormen kom skibet ud af kurs,og omkring 22:30 gik hun fuld kraft på Melsholmen ved Stavenes i Sogn ogFjordene. Stævnen var på tørt land og skibet begyndte at krænge voldsomt tilstyrbord. Agterskibet var under vand, og skibet stod tilbage med en slagside pånæsten 90 ° og kunne når som helst glide af skæret og forsvinde i dybet. Detlykkedes bådsmand Anders Andersen fra Brønnøysund at bringe 55 mennesker isikkerhed fra forskibet og over på øen. De overlevende var nødt til at søge lypå den nøgne ø natten over, før de næste morgen blev fundet og bragt til Florø.Bådsmand Anders Andersen blev senere tildelt medalje for Ædel Dåd i guld. 18personer omkom den nat, heraf ni besætningsmedlemmer og ni passagerer.

S/S "Haakon VII" lå på revet hele vinteren. Først i april 1930 var vejrforholdenegode nok til et bjergningsforsøg. Skibet blev først rettet op og derefter bragtflot. Hun blev slæbt til Bergen og kom i dok d. 16. april 1930 ved Bergen Mekaniske Værkstedpå Laksevåg. Efter en grundig inspektion, blev skibet kondemneret. I august1930 blev vraget solgt til Stavanger Skibs-Ophugnings Co. A/S som senere sammeår huggede skibet op.

Avis-notits fra "Adreseavisen" d. 8.4.1930:

VERDIPOSTEN REDDET UT SØNDAG
Representanter for postkontoret i Trondhjem er kommet til Bergen for å ta vare på posten. Hittil er bragt iland verdipost og brevpost, som er videresendt til tørring og videre ekspedering. "Haakon VII" haddde 25 pengebrev på kr. 7.435,52, bestemt for Bergen, og 7 pengebrev i transitt over Bergen på tilsammen 4.517,60, ialt kr. 11.953,12. Hertil kommer 21 rekommanderte brev til Bergen, samt adskillige brevpost og pakkepost.
Det viser seg vanskelig å finne alt av posten, da denne var anbragt på forkjellige steder på skibet, og nu delvis er kommet sammen med godset. Som alltid ved sådanne anledninger, må den største del av posten antas å være opløst av vannet og ødelagt, særlig den post som lå løs i reolene ved forliset. For brevenes vedkommende har man erfaring for at de brev som som ligger bundet sammen i pakker, kan holde sig bra i måneder under vann, så skriften ennu er leselig når brevene er tørret. Posten vil etter anmodning av Postmesteren i Trondhjem, bli anbragt til Trondhjems postkontor og tatt under behandling. Efter hvert som brevene blir tørret, vil de bli tilstillet adressatene. For den ombordværende pakkepost er der allerede ydet erstatning til eierne. Verdiposten blev reddet søndag og sendt til Trondhjem til videre behandling. Også for den var det i det vesentlige ydet erstatning av postvesenet.

Kilde:
Wikipedia - D/S "Haakon VII"
Arkivverket.no vedr. D/S "Haakon VII" forlis

27. Salg - Posthistorie

2011-11-09T22:40:00.000+01:00

27. Salg - Posthistorie / 27th Sale - Postal History
Slutter d. 24. November 2011

Se og byd på 27. Salg
View and bid on 27th Sale

Hvis du ikke har modtaget det trykte katalog med posten,
kan det bestilles på telefon: 62632424 eller e-mail: stamps@stamps.dk

26. Salg - Postkort er online.

2011-08-31T23:57:00.003+02:00

Salg nr. 26 - Postkort

Se og byd på
Salg nr. 26 - Postkort

Så er Salg nr. 26 - Postkort på hjemmesiden. I alt 1113 udvalgte postkort fra Danmark, Dansk Vestindien, Færøerne, Grønland, Norden, samt forskellige motiv-kategorier fx. Skibe, Jernbaner, Posthuse og karton kort. Salget slutter tirsdag d. 27. Sept. fra kl. 21.00. Der er eftersyn på både HOFI 2011 i Horsens og Stampex i London. Kataloger udsendes med post fra mandag d. 5.9.2011. Kataloger kan bestilles via stamps@stamps.dk.

Postkort auktion er online.

2011-06-02T20:18:00.002+02:00

25. Salg - Postkort på http://www.stamps.dk/

25th Sale - Postcards on http://www.stamps.dk/

25. Verkauf - Ansichtskarten auf http://www.stamps.dk/

Kære kunde!

Hermed har vi fornøjelsen at præsenterer Dem for vort 25. salg af postkort, som nu er online på http://www.stamps.dk/. Det trykte katalog er fremsendt idag! Hvis De ikke modtager et, kan De bestille det på stamps@stamps.dk. Kataloget indeholder et bredt udvalg af postkort fra Danmark, motiver som Auto, Fly, Skibe, Fyr, Stationer og meget andet. Desuden er der et udvalg fra Færøerne, Grønland, Dansk Vest Indien og Skandinavien. Vi håber De finder noget til Deres samling!

Dear Customer!

We are pleased to present you our 25th Sale - Postcards and it is now online at http://www.stamps.dk/. The printed version has been sent. If you do not receive a copy, you may order at stamps@stamps.dk. The catalogue includes material from Denmark, motives such as Cars, Planes, Ships, Lighthouses, Railways and others. There is also a section of the Faeroes, Greenland, the Danish West Indies and Scandinavia. We hope you will find items which you would like to add to your collection!

Lieber Kunde!

So haben wir das Vergnügen, Ihnen unserem 25. Verkauf - Ansichtskarten, jetzt online bei http://www.stamps.dk/, präsentieren zu können. Der gedruckte Katalog ist geschickt heute! Wenn sie nicht erhalten haben, können Sie es auf stamps@stamps.dk bestellen. Der Katalog enthält eine Vielzahl von Ansichtskarten aus Dänemark, Motive wie Auto, Flugzeuge, Schiffe, Leuchtturme, Bahnhöfe und viele andere. Darüber hinaus wird eine Auswahl von den Färöer Inseln, Grönland, Dänische West Indien und Skandinavien. Wir hoffen, dass sie etwas finden, um Ihre Sammlung!

Med Venlig Hilsen / Regards from / Mit freundlichen Grüssen
Fyns Frimærke Service

Brotype I stempler

2011-05-25T20:20:00.001+02:00

Brotype Ib, Ic, Id stempler & Brotype I stempler på stålstik udg.

I januar 1891 indledte Postvæsnet forsøg med en ny stempeltype, den såkaldte ”Schweizertype”, ved tre postkontorer: Købmagergade (Kjøbenhavn K), Kolding og Svendborg. Stemplet bestod af en "datobro" med drejelige cifre. Forsøget blev hurtigt en stor succes og Schweizertype- eller brotype-stemplet blev den gennemgående stempeltype i Danmark de næste mere end 100 år.

At samle alle danske brotype-stempler er næsten en uoverkommelig opgave. Derfor er det også den enkelte samler, der udstikker rammerne for sin egen stempelsamling. Det kunne være efter: geografi (fx Bornholm eller Færøerne), anvendelse (fx Bureau-stempler) eller noget helt tredje. Man kan i nogle tilfælde finde hjælp ved hjælp af kataloger eller håndbøger, men generelt er det "At samle på Brotype-stempler" forbundet med en stor grad af pionerarbejde, men samtidig med gode muligheder for at finde hidtil ukendte stempler – i særdeleshed blandt brotype-stemplernes undertyper.

Til inspiration bringes en fortegnelse over BRO Ib, Ic og Id stempler, samt BRO I stempler benyttet i stålstikperioden - dvs. efter d. 1. Juli 1933. Tilføjelser til oversigten er meget velkomne og kan mailes til stamps@stamps.dk.

Link til Alfabetisk oversigt over Brotype Ib, Ic og Id,
samt Brotype I anvendt i Stålstik-perioden

BRO Ic: GUDHJEM d. 11.7.1935 i Stålstik perioden

BRO I stempler (vandrette brolinier og buer med gitter) i undertyperne:

BRO Ib	= Tidsinterval med F-E ("krølle" E)	Antal stempler: 23
BRO Ic	= Tidsinterval 00-24 (hele timer)	Antal stempler: 234
BRO Id	= Tidsangivelse 00.00-24.00 (timer.minutter)	Antal stempler: 9
BRO I på Stålstik udg.	= Anvendt efter 1.7.1933	Antal stempler: 283

Onsdag d. 1. juni vil Posthistorie auktionen være udvidet
med et antal “Brotype I” forsendelser.

Tekstmaskinstempler

2011-05-17T22:46:00.008+02:00

Onsdag d. 25. maj fra kl. 21.00 slutter Posthistorie ugeauktion, som denne uge er udvidet med en lang række forsendelser med danske tekst-maskinstempler. Auktionen vil kunne ses på vores hjemmeside fra mandag d. 23. maj kl. ca. 18.00.

Blandt mange gode forsendelser udbydes også nedenstående brevkort fra Kolding 1933 med det eftertragtede tekstmaskinstempel:

POST-PAKKEPORTOEN NEDSAT I NÆRTRAFIKKEN TIL 40 ØRE INDTIL 5 KG

I vores online shop har vi endnu enkelte eksemplare af håndbogen: “TMS / Danske Tekst Maskinstempler 1924–1997” af Jan Bendix. Bogen kan købes for 175 kr. (incl. forsendelse i Danmark).

Danske stempler på auktion

2011-05-17T22:33:00.003+02:00

I de kommede uger vil auktioner over Posthistorie (mandag til onsdag), være udvidet og indeholde ekstra mange spændende forsendelser med danske stempler.

Slutter Onsdag d. 25 maj: Tekstmaskinstempler
Slutter Onsdag d. 1. juni: Brotype I stempler
Slutter Onsdag d. 8. juni: Pr.-stempler / parentes stempler

Fanget i en Fotofælde

2011-05-10T21:41:00.007+02:00

Gamle fotografiske postkort har ofte en stor skarphed og med en god lup kan man finde overraskende eller morsomme detaljer.

"Trafik ved Götaälvsbron" (Shop lot 159324)

På et svensk postkort: “Trafik ved Götaälvsbron i Göteborg” fra ca. 1945 ses foruden en bil med gengas-anlæg - også et trafiksynder i gerningsøjeblikket.

En cyklist som har hægtet sig på og bliver trukket af en langsomt kørende lastbil.

Link til lottet: klik

Hospitalskibet "Jutlandia"

2011-05-01T17:45:00.008+02:00

Udsendelse af Hospitalsskibet “Jutlandia” blev det danske humanitære bidrag til de Forenede Nationers indsats under Koreakrigen 1951–1953. Forsendelser fra hospitalsskibet er eftertragtede og kan fint indpasses i samlinger af FN-post, Røde Kors, feltpost, skibspost osv. Sådanne “Jutlandia”-breve findes hyppigst med dansk frankatur (sendt som dansk marinepost) eller amerikansk frankatur (sendt enten som amerikansk feltpost eller flådepost). Imidlertid bør der kunne findes langt flere frankeringsmuligheder – ligesom nedenstående brev med Sydkoreansk frankatur.

Sydkoreansk frankeret brev stemplet PUSAN d. 17.5.1951 (Ugeauktion)

Fra sygeplejeske ombord på "Jutlandia" som benytter amerikansk flådepost-adresse som afsender.

“Jutlandia”-indsatsen under Koreakrigen deler sig i 3 togter fra Europa til Korea og retur. Under rejserne anløb hospitalsskibet en lang række havne, hvor der – i det mindste fra nogle, må have været mulighed for at afsende post. Oversigt over havneanløb nedenfor.

Det er ligeledes interessant, at “Jutlandia”-breve fra Korea-krigen, næsten pr. automatik beskrives som afsendt fra Korea. Ser man på skibets bevægelser, er det tydeligt at skibet i flere perioder også har ligget i japansk havn.

1. Rejse

København	Danmark	23.01.1951
Spithead	England	25.01.1951
Port Said	Egypten	01.02.1951–04.02.1951
Aden	Aden	08.02.1951–09.02.1951
Singapore	Singapore	20.03.1951–21.02.1951
Yokosuka	Japan	02.03.1951–07.03.1951
Pusan	Korea	10.03.1951–29.05.1951
Yokohama	Japan	01.06.1951
Yokosuka	Japan	01.06.1951–20.06.1951
Pusan	Korea	23.06.1951–25.07.1951
Yokohama	Japan	27.07.1951–01.08.1951
Singapore	Singapore	11.08.1951–12.08.1951
Aden	Aden	24.08.1951
Port Said	Egypten	29.08.1951
Smyrna	Tyrkiet	01.09.1951–02.09.1951
Piræus	Grækenland	03.09.1951–04.09.1951
Marseilles	Frankrig	07.09.1951
Southampton	England	14.09.1951
Rotterdam	Holland	15.09.1951

<>2. Rejse

Rotterdam	Holland	29.09.1951
Port Said	Egypten	09.10.1951
Colombo	Ceylon	20.10.1951–21.10.1951
Singapore	Singapore	26.10.1951–27.10.1951
Manila	Philipinerne	31.10.1951–01.11.1951
Yokohama	Japan	07.11.1951–08.11.1951
Yokusuka	Japan	08.11.1951–13.11.1951
Pusan	Korea	16.11.1951–29.03.1952
Yokohama	Japan	01.04.1952–03.04.1952
Yokosuka	Japan	03.04.1952–19.04.1952
Yokohama	Japan	19.04.1952–21.04.1952
Singapore	Singapore	30.04.1952–01.05.1952
Aden	Aden	12.05.1952
Djibouti	Fr. Somalia	13.05.1952
Port Said	Egypten	18.05.1952
Smyrna	Tyrkiet	20.05.1952–21.05.1952
Piræus	Grækenland	22.05.1952–23.05.1952
Neapel	Italien	25.05.1952–26.05.1952
Cherbourg	Frankrig	02.06.1952
Antwerpen	Belgien	03.06.1952–04.06.1952
København	Danmark	08.06.1952–01.07.1952
Nakskov	Danmark	02.07.1952

3. Rejse

Nakskov	Danmark	15.09.1952
København	Danmark	16.09.1952–20.09.1952
Plymouth	England	23.09.1952–25.09.1952
Port Said	Egypten	04.10.1952
Aden	Aden	09.10.1952
Colombo	Ceylon	16.10.1952–17.10.1952
Singapore	Singapore	22.10.1952–23.10.1952
Yokosuka	Japan	02.11.1952–16.11.1952
Inchon	Korea	20.11.1952–30.12.1952
Pusan	Korea	01.01.1953–02.01.1953
Yokosuka	Japan	05.01.1953–16.02.1953
Inchon	Korea	20.02.1953–21.02.1953
Pusan	Korea	22.02.1953–24.02.1953
Yokosuka	Japan	26.02.1953–13.03.1953
Inchon	Korea	16.03.1953–26.04.1953
Chinhae	Korea	28.04.1953
Yokosuka	Japan	01.05.1953–16.05.1953
Kure	Japan	18.05.1953–20.05.1953
Inchon	Korea	22.05.1953–09.07.1953
Chinhae	Korea	11.07.1953
Yokosuka	Japan	14.07.1953–02.08.1953
Inchon	Korea	06.08.1953–16.08.1953
Yokosuka	Japan	20.08.1953
Yokohama	Japan	20.08.1953–23.08.1953
Tokyo	Japan	23.08.1953–29.08.1953
Yokosuka	Japan	29.08.1953
Singapore	Singapore	08.09.1953–09.09.1953
Aden	Aden	21.09.1953
Port Said	Egypten	26.09.1953
Istanbul	Tyrkiet	29.09.1953–30.09.1953
Piræus	Grækenland	01.10.1953–02.10.1953
Southampton	England	11.10.1953–12.10.1953
Rotterdam	Holland	13.10.1953–14.10.1953
København	Danmark	16.10.1953

Hvalstranding 1911

2011-04-30T21:20:00.008+02:00

Havets næststørste dyreart, finhvalen, kan blive op til 25 meter og er ved sjældne lejligheder blevet set i danske farvande. Siden år 1600 er 13 finhvaler strandet på danske kyster, senest i 2010, hvor en finhval strandede i Vejle Fjord.

Fotopostkort af den strandede finhval ved Westerholz 1911. (Uge-auktion)

I februar 1911 - for 100 år siden - blev en finhval på ca. 20 meter observeret i den vestlige del af Østersøen, herefter forsvandt dyret mod nord, men dukkede atter op udfor Als d. 8. marts og svømmede i de følgende dage i Flensburg Fjord. Rejsen endte imidlertid en stormfuld nat d. 17. marts 1911, hvor hvalen svømmede på en sandbanke udfor Westerholz og døde.

En sådan naturbegivenhed blev det helt store tilløbsstykke ved Westerholz. Interesserede valfartede til strandingsstedet i et så stort omfang, at den lille kleinbahnen mellem Flensburg og Kappeln aldrig tidligere (eller for den sags skyld senere) havde haft så mange rejsende. Ligeledes blev der arrangeret særlige dampskibs-udflugter fra Åbenrå, Sønderborg, Flensburg, Kappeln og Kiel, for at besigtige den strandede hval. På stranden fandtes flere initiativrige fotografer, som tilbød at fotografere de tilrejsende sammen med hvalkadaveret og en slagter opfandt en særlig ”Hvalpølse” som kunne købes og smages.

Efter ca. 2 uger var folkefesten forbi, marinen forsøgte forgæves at trække hvalen af grunden, for at bugsere den til Flensburg, men enden blev at partere det store dyr på stranden, for at sende kadaveret til en benmelsfabrik i Sønderborg.

Til minde om den store begivenhed, blev der på stranden sat en lille mindesten, med en stiliseret hval og dato for stranding: -17.3.1911-. I marts 2011 var der en udflugt til denne sten for at markere 100-års dagen for ”den store Hval-Affære i Westerholz”.

Frimærkemesse i Essen

2011-04-30T09:07:00.005+02:00

Fyns Frimærke Service deltager - med egen stand - i dagene: 5.-7. maj 2011 i den 21. Internationale Frimærkemesse i Essen, Tyskland.

Link til messe-hjemmeside: http://www.briefmarkenmesse-essen.de/

Norske styrker i Skotland

2011-04-27T23:53:00.005+02:00

De norske eksilstyrker i Storbritannien har sat sig mange postale spor. Ikke mindst udgivelsen af frimærker (London udgaven) i 1943 skabte grundlag for mere eller mindre filatelistiske forsendelser. Nedenstående brevforside er et sådan eksempel – men selvom brevet er frankeret med komplet sæt af London udgaven og afstemplingen er sket på den norske nationaldag d. 17. maj 1944, så giver brevet et interessant indblik i postbehandlingen af norsk eksilpost. London udgaven blev oprindeligt trykt i 1942 i et 1. oplag på ca. 6,6 mio. mærker, efterfølgende blev der trykt et 2. oplagt på ca. 40 mio. mærker umiddelbart inden krigsafslutningen - til brug i Norge efter befrielsen. Af 1. oplag anslås ca. 50.000 sæt at have været “postalt” anvendt i eksil. Heraf mange på særkuverter fra Norges Nationaldag d. 17 maj.

Brevforside. Bergkompani 2 i Scotland, stemplet ombord på KNM "Thorodd" d. 17.5.1944. (Ugeauktion)

For at breve med London udgaven skulle være frankeringsgyldige i Storbritannien, var det nødvendigt at de blev sendt som skibspost – dvs. blev afsendt og afstemplet ombord på orlogs– og handelsskibe i internationalt farvand. Ovenstående brev er annulleret med et skibspost stempel: NORSK SKIPSPOST MARINEN 113 benyttet ombord på den norske minestryger “Thorodd”.

KNM “Thorodd” blev oprindelig bygget i Savannah, USA i 1919, som eskorte kutter “Fleurus” for den franske marine, i 1922 solgt til fransk reder og igen i 1924 solgt til Norge. Skibet sejlede herefter i en periode som forsynings– og passagerskib mellem Falklandsøerne og den norske hvalfangerstation på South Georgia i Sydatlanten. Midt i 1930'erne sejlet til Norge og blev omdøbt “Thorodd”. Ved verdenskrigens udbrud overtog den norske marine skibet og benyttede det som vagtskib ved Hammerfest. KNM “Thorodd” flygtede sammen med 13 andre marinefartøjer til Storbritannien i juni 1940. Her blev skibet ombygget til minestryger og sejlede for Royal Navy med norsk besætning fra 19.3.1941 under navnet FY-1905 i 71^st Minesweeping Group i Dundee, Scotland. Fra 6.5.1942 overført til 1^st Minesweeper Division også i Dundee. Skibet blev lagt op i Burntisland d. 13.9.1944.

Blandt skibets besætning var også indskrevet skibshunden “Bamse”, en St. Bernhards hund, den største maskot ombord på de norske eksil fartøjer i Storbritannien. “Bamse” var en stor berømthed og da hunden døde af et hjerteslag d. 22.6.1944 skulle over 800 mennesker have deltaget i “Bamse's” begravelse i Montrose, Scotland. Siden er der blevet rejst et mindesmærke for den store skibshund.

Et andet aspekt i postbehandlingen for norske eksilstyrker er den britiske postcensur. Særligt i perioden før den allierede landgang i Normandiet i Juni 1944, blev der indført skærpede censurbestemmelser. For de norske styrker i Scotland betød det, at afdelingerne fik leveret et antal britiske unit censor stempler, som kendes anvendt i perioden 21.3. til 16.8.1944. De norske numre var 2969–2978:

2969 Brig. N's feltpostkontor (Callander)
2970 Bergkompani 1 (Callander)
2971 Bergkompani 2 (Callander)
2972 Bergkompani 3 (Doun, Perthshire)
2973 Fallskjermkompani – (Kinloch-Rannoch, Pearthshire)
2974 Feltartilleibataljon
2975 H.S.Ø. (Hærens Skole og Øvelsesavdeling) (St. Andrews)
2976 T.G.B. / H.S.Ø. (Treningsgruppe befal / Hærens Skole og Øvelsesavdeling)
2977 Sykehus 2 (Newport)
2978 Sykehus 1 (Lendrick Lodge)

Den viste brevforside har censurstempel 2971 = Bergkompani 2 – som i november 1944 blev overført til Finmarken og derved blandt de første norske styrker tilbage på norsk grund. Brevet har påskrevet censor navn: “Sverre Næss”. I “Befalsliste for 1. Norske Brigade Våren 1945” står opført en Løytnant Sverre G. Næss i Bergkompani 2 – som på daværende tidspunkt allerede var i Nordnorge.

Kilder:

Eystein Fjærli: “Den norske hær i Storbritania 1940–1945”
Karl U. Sanne: “Norsk eksilpost 1940–1945”

samt følgende hjemmesider:

Warsailors.com: http://www.warsailors.com/singleships/thorodd.html
Wikipedia.com: http://en.wikipedia.org/wiki/Bamse_(St._Bernard)